Teststrategien lammet af mangel på testudstyr

Danmark har fået en ny teststrategi: Alle med mistanke om moderat til svær covid-19 skal testes – 5.000 om dagen. Men på hospitaler over hele landet mangler man alt fra pipetter til plasticbakker, skriver Berlingske.

Danmark har intet testberedskab, fordi sundhedsmyndighederne er kommet alt for sent i gang med at indkøbe det nødvendige testudstyr.

Eftersom coronavirussen har hærget verden i flere måneder, har flere lande langt tidligere end Danmark opkøbt testudstyr på verdensmarkedet.

Dertil kommer, at for udenlandske producenter er det ikke profitabelt at sælge små mængder testudstyr til små lande som Danmark. De vil hellere sælge til lande, hvor behovet er langt større.

Ikke overraskende viser de seneste tal, at andre lande tester mere end Danmark. Frem til onsdag har Danmark f.eks. testet 14.871 personer for corona. I Norge, der har en kvart million færre indbyggere end Danmark, er flere end 73.089 personer blevet testet.

 

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)