There’s something rotten in Denmark, Bjarne Corydon

Overdrivelse fremmer forståelsen. Det er ganske vist en overdrivelse, når Trish Regan, studieværten hos Fox News, sidestiller Danmark med Venezuela. Men at ”there’s something rotten in Denmark” er ikke ”fake news og alternative fakta”, som Bjarne Corydon skriver i Børsen. For virkeligheden er, at Danmark er et gennemsocialiseret land, som langsomt er på vej ned.

Så sent som i september 2016 skrev cheføkonom Steen Bocian, at aflivningen af vækstkrisen var blevet en populær sport i Danmark, og gjorde opmærksom på dansk økonomis sande tilstand. I 2016 var den danske velstand målt ved bruttonationalproduktet nemlig stadigvæk 0,4 pct. lavere end i 2006.

Væksten i Danmark har været underdrejet i snart 10 år. Danmark er fortsat rigt, men det er et rigt land på vej ned. Danmark er stagneret på alle parametre og skrider langsomt, men konstant ned ad ranglisterne. I 2007 var Danmark nr. 11 på listen over verdens rigeste nationer. I 2016 var Danmark nr. 33 ifølge CIA World Factbook. Danmarks velstand målt i bruttonationalprodukt pr. indbygger ligger 28 pct. under niveauet i Schweiz og 41 pct. under niveauet i Massachusetts. Københavnernes velstand ligger 28 pct. under velstandsniveauet i Singapore. Mens Danmark står stille, bliver andre lande hele tiden rigere.

Tidligere har eksporten været Danmarks økonomiske trækhest. Det seneste halvandet år har eksporten imidlertid stået i stampe. Ser vi på eksportudviklingen fra slutningen af 2016 til 1. kvartal i 2018, er Danmark ene om at have faldende eksport, når man sammenligner vores udvikling med lande, der enten er en del af euroen eller som har en fastkurspolitik til samme. Den tyske og hollandske eksport steg med 6 pct. i samme periode.

Frem til finanskrisen var Danmark god til at tiltrække udenlandske investeringer, men siden er det gået skævt. Investeringsgabet mellem danske investeringer i udlandet og udenlandske investeringer i Danmark er i dag blandt verdens største. Danske erhvervsvirksomheders investeringer går i stigende grad til udlandet. Årsagen er, at der i Danmark er for meget bureaukrati, at skattereglerne er for komplekse, at lønningerne er høje, og at der er mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Fra 2007 til 2017 er Danmark raslet fra en 3. plads ned til en 12. plads på World Economic Forums (WEFs) rangliste over landenes konkurrenceevne. Danmarks nedtur er den største blandt de lande, der er på ranglisten.

I 2016 var Danmark nr. 15 på WEFs rangliste over landenes udnyttelse af moderne teknologier. Finland var nr. 2, Sverige nr. 3 og Norge nr. 5. På ranglisten over 28 EU-medlemslandes konkurrencesituation på bredbånd indtager Danmark en sørgelig 25. plads.

En rapport fra Boston Consulting Group (BCG) viser, at store virksomheder fra Tyskland og USA løber fra de danske, når det gælder om at føre deres digitale agenda ud i livet. Og blandt danske SMV’er er kun 30 pct. digitale.

Danmark er også en global taber i cybersikkerhed. Rapporten ”Global Cybersecurity Index 2017” placerer Danmark som nr. 34 på den globale rangliste over cybersikkerhed. Blandt de 21 ledere i cybersecurity er bl.a. Sverige, Norge og Finland.

Analyser fra EU viser, at Danmark er et af de lande, der skaber mindst ny forretning gennem produktinnovation. Rammerne er ganske vist på plads, men selv ideelle offentlige rammer kan ikke skabe produktinnovation uden højtuddannede medarbejdere. I Danmark har kun 20 pct. af medarbejderne i private virksomheder en videregående uddannelse, mens tallet i Sverige og Belgien er hhv. 25 pct. og 35 pct.

Målt på antallet af samarbejder mellem offentlige forskere og private virksomheder var der i 2017 knap 400 færre end året før, ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet. Samme ministerium peger også på, at antallet af opfindelser og patentansøgninger fra forskere ansat i offentlige institutioner er faldet med 11 pct. fra 2016 til 2017. Set over de seneste 5 år er antallet af patentansøgninger faldet med 25 pct. Det er bemærkelsesværdigt i betragtning af det store fokus, der er på ny teknologi, digitalisering og disruption.

Danmark er nr. 72 i verden, når det gælder adgangen til venturekapital. I 2017 lå Danmark nr. 7 på Forbes’ ”Best Countries for Business”-liste, men danske iværksættere og branchefolk tegner et billede af Danmark som et land, som det nærmest er umuligt at lokke udenlandske it-talenter til.

Et indeks, som Deloitte, Harvard Business School og organisationen Social Progress Imperative har lavet, placerer Danmark på en 18. plads baseret på antal uddannelsesår efter folkeskolen, kvinders uddannelse, ulighed i uddannelsesniveau samt antallet af universiteter i international klasse. På universiteternes verdensrangliste, som den anerkendte britiske institution Quacquarelli Symonds (QS) står bag, er CBS gået fire placeringer tilbage, fra nr. 13 til nr. 17. Spoler man tiden lidt længere tilbage til 2015, rangerede CBS som nr. 10 i verden.

Opgørelsen “Climate Change Performance Index 2017” viser, at Danmark, der gennem fem år har haft en fornem topplacering i det globale indeks over den nationale klimaindsats, rasler i 2018 dramatisk ned på en 13. plads.

Et sundhedsvæsens kvalitet bedømmes internationalt på en befolknings forventede middellevetid. Danmark var nr. 4 i verden i 1970, nr. 7 i 1977, nr. 17 i 1990, nr. 31 i 1995 og nr. 33/34 i WHOs store undersøgelse i 1998. Hvis sygeligheden inkluderes, nr. 65. Et utroligt fald internationalt set på kun 25 år. I 2016 er Danmark stadig nr. 31. På andre parametre ligger vi også dårligt i 2016: nr. 24 for dødsfald blandt nyfødte, nr. 19 for dødsfald blandt børn under fem år og nr. 38 for forventet restlevetid ved 65 års alderen. Når man måler på helbredelse af dødelige sygdomme, er Danmark nr. 24 på det globale HAQ-indeks og klart dårligst i Norden. I alle aldersgrupper er Danmark langt fra verdensklasse.

Danmark sakker også bagud, når det gælder evnen til at konkurrere med andre lande på turisme. Vi ligger nu på en 31. plads – fire pladser dårligere end i 2015 – og det koster milliarder i tabte indtægter. Og målt på Bloombergs “elendigheds-rangering” er Danmark røget fra nr. 8 blandt de “mindst elendige” lande i 2017 til nr. 10.

Politikerne og medierne turnerer med det glade budskab om, at vi nu har lagt krisen bag os, fordi lønmodtagerbeskæftigelsen atter er kommet op på niveauet fra før krisen. Det dementerer bl.a. Rockwool Fondens Forskningsenhed og prof. Niels Westergård-Nielsen fra CBS. I mange EU-lande har beskæftigelsen for længst nået niveauer, der er højere end før krisen, mens vi i Danmark mangler hele 72.000 job for at ramme niveauet fra før krisen.

Danskerne får ofte at vide, at Danmark har mere indflydelse, end vores land berettiger til. Danmarks indflydelse internationalt er imidlertid faldet dramatisk de seneste år. Diplomatiet er svækket, og antallet af betydningsfulde udenlandske ambassader i Danmark er faldet. Landets svækkede magtposition i det internationale diplomatis hakkeorden har de seneste år været så omfattende, at Danmark er gået fra en 11. plads for blot få årtier siden til en plads som nummer 46. Det viser en forskningsrapport fra Københavns Universitet, som blev offentliggjort den 1. maj 2018.

Megatrenden er, at Danmark er et land på vej ned – langsomt, men støt. Danmarks deroute på ranglisterne viser, at den socialistiske danske samfundsmodel med statslig omfordeling og væksthæmmende politikker fører til lavvækst og stagnation. Frem til 2030 forventes en gennemsnitlig årlig økonomisk vækst i OECD-landene på 2,2 pct. af bnp. USA’s væksttal er 2,4 pct. og Sveriges 2,6. Danmark har en bundplacering med en årlig vækst på 1,6 pct.

Virkeligheden er, at det går fremad i andre lande, mens verdens lykkeligste land står stille. Det er godt nyt for de lande, Danmark er i konkurrence med.