Kvinde sigtet for vold og overtrædelse af våbenloven – Skovgården, Ringsted
Kl. 11.43 lørdag fik politiet en anmeldelse om, at to kvinder i forbindelse med en samtale var blevet uenige, så den ene kvinde til sidst var blevet sprøjtet i ansigtet med en peberspray.
Det viste sig, at to kvinder på 31 og 40 år begge fra Ringsted havde aftalt at mødes på Skovgården for at drøfte et privat anliggende. Den 40-årige havde i den forbindelse medbragt et bat og havde under samtalen, der udviklede sig til en diskussion, løftet battet truende og kort efter sprøjtet den 31-årige i ansigtet med en peberspray.
Politiet traf begge parter på Skovgården, hvorefter den 40-årige blev anholdt og sigtet for både vold og overtrædelse af våbenlovgivningen i forhold til både battet og pebersprayen. Hun blev løsladt efter afhøring til sagen, som udviklede sig senere på aftenen med diverse tekst-beskeder mellem parterne. Korrespondancen omhandlede en tvist om ejerskabet af en kanin, som de hver især mente at være ejer af. Ingen af parterne havde dog opsøgt hinanden i den anledning efter sagerne tidligere på dagen.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)