Kr. Helsinge Strandvej, Kr. Helsinge, Gørlev Sj. – Kalundborg
Kl. 15.05 torsdag anmeldte en lokal kvinde, at hun under en gåtur langs stranden havde set et par sandaler og en sweatshirt i børnestørrelse ligge efterladt, uden at der var nogen personer eller køretøjer at se i nærheden.
Politiet kørte en tur til det udpegede sted på stranden, hvor politiet tog sandaler og sweatshirten ud fra den konstatering, at der havde ligget en del sand ovenpå. Effekterne havde formentlig ligget på stedet i nogen tid, og derfor var der næppe nogen personer i nød eller savnet. Politiet havde ingen oplysninger om savnede i området og foretog sig ikke yderligere end at medtage effekter til destruktion, så andre ikke blev unødigt bekymrede.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)