TRAGISK! 74-årig dement dømt for vold med døden til følge

En 74-årig dement mand er ved retten i Kolding tirsdag blevet dømt til anbringelse på psykiatrisk afdeling for vold med døden til følge.

 

Den 9. december 2023 modtog politiet en anmeldelse om en 74-årig mand, der havde overfaldet en 99-årig kvindelig medbeboer på et plejehjem i Christiansfeld. Dagen efter afgik den 99-årige kvinde ved døden.

Tirsdag er der faldet dom i sagen, hvor den 74-årige mand af et enigt nævningeting blev kendt skyldig í vold med døden til følge.

Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi havde forud for retssagen nedlagt påstand om dom til anbringelse på psykiatrisk afdeling på baggrund af Retslægerådets anbefaling. Den påstand valgte retten at følge, da der blev afsagt dom. Manden er dømt til anbringelse afdeling uden længstetid.

Mandens forsvarer udbad sig på vegne af sin klient om betænkningstid i forhold til, hvorvidt dommen skal ankes til landsretten.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)