Tre danskere mænd efterlyses til alvorlig voldssag

Nordjyllands Politi efterlyser nu tre personer, alle mænd, med fuld identitet og billede. Det sker, fordi politiet – efter et intenst og stadigt igangværende efterforskningsforløb – sætter dem i forbindelse med det voldelige overfald, som skete sent tirsdag aften, den 6. februar 2024, på åben gade i det centrale Aalborg. Politiet opfordrer kraftigt de mistænkte mænd til at melde sig selv, ligesom alle med oplysninger om deres opholdssted bedes rette henvendelse til politiet på telefon 114.

Det oplyser lederen af politiets efterforskning, politikommissær Ulf Munch Sørensen.

 

Der er tale om en efterlysning af disse tre mænd:

  • Patrik Søren Bast, 22 år gammel og med bopæl i Nordjylland

Ring 114 med oplysninger

  • Rasmus Ørskou Jensen, 26 år gammel og med bopæl i Midtjylland

Ring 114 med oplysninger

  • Mathias Meyer Strauss, 21 år gammel og med bopæl i Nordjylland

Ring 114 med oplysninger

”Vi kan ikke udtale os i detaljer omkring en konkret og aktuel efterforskning, men jeg kan sige så meget, at det er en række af vores konkrete efterforskningsskridt, som nu gør, at vi mistænker dem, siger Ulf Munch Sørensen, der tilføjer, at alle tre mænd udemærkede er klar over, at Nordjyllands Politi leder efter dem.

 

”Vi har været i dialog med de nu efterlyste, så de er bekendte med, at vi mangler dem. Dette har dog ikke fået dem til at henvende sig til os, hvorfor vi går ud med deres fulde identitet i offentligheden.

 

Politiet anholdt søndag d. 18. februar en 20-årig mand fra Midtjylland, der også blev sigtet i sagen – manden blev fremstillet søndag d. 18. februar og varetægtsfængslet.

 

Ring til Nordjyllands Politi på telefon 114, hvis du har oplysninger sagen, herunder om de mistænkte opholdssted.

 

Sagen kort

Efterlysningen af de tre mænd er en konkret udløber af en større efterforskning, der i øjeblikket pågår.

 

Den 6. februar 2024 blev en 31-årig mand udsat for et overfald i det centrale Aalborg af en gruppe personer bevæbnet med slagvåben. Syv personer med tilknytning til Nordjylland er tidligere blev anholdt i sagen, og 4 af disse mænd blev onsdag den 7. februar 2024 varetægtsfængslet. Den 31-årige kom alvorligt til skade, men pådrog sig dog ikke livstruende skader.

 

Sagen efterforskes af Nordjyllands Politi som alvorlig vold efter straffelovens § 245, stk. 1 – og politiet kan ikke komme ind på de nærmere omstændigheder, herunder motiv eller andet.

 

”Af hensynet til vores efterforskning kan vi ikke udtale os detaljeret om sagen. Men vi kan godt forstå, at sådan en alvorlig episode kan skabe utryghed for borgerne i byen. Det er helt uacceptabelt adfærd i det offentlige rum og alle steder for den sags skyld. Også derfor efterforsker vi intenst og omfattende, så de ansvarlige kan blive stillet til regnskab,” siger politikommissæren, der benytter lejligheden til at slå fast:

 

”Det er vores klare vurdering, at der er tale om et internt opgør i et kriminelt miljø, og at der er tale om et lokalt mellemværende mellem specifikke personer,” understreger politikommissær Ulf Munch Sørensen.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)