Tre ting du skal prøve hvis du er ny på Costa del Sol

Dette indhold er sponsoreret

1. Lej en bil og tag på roadtrip langs Costa del Sol

Det er altid en god idé at komme lidt væk fra den by man bor i, og se hvad der ellers er i området. Det gode ved at leje en bil og tage på roadtrip er blandt andet den frihed det giver til at skabe sit eget eventyr. Lej bil i Malaga og på hele Costa del Sol, udforsk kystens perler, strande og charmerende byer på egen hånd.

Et godt bud på en rute kunne være starte på den østlige side af Costa del Sol, hvor byer som Frigiliana, Maro, Nerja og Torre del Mar er anbefalesværdige. Byerne byder blandt andet på smukke huse, flotte stengader, panoramaudsigt over uberørte strande og fantastisk mad. Tag videre langs kysten til Benalmádena, Mijas, Fuengirola, Marbella og Estepona. 

At leje en bil på Costa del Sol vil give dig fantastiske natur- og kulturoplevelser på kort tid og indblik i kystens skjulte skatte.

2. Tag på vandretur i bjergene

Der er utrolig mange smukke vandreture i Sydspanien, og det bare en god måde at opleve naturen og komme lidt væk fra det pulserende byliv på.

En af de mest populære vandreruter i Spanien er Caminito del Rey, hvor du går på en sti på en klippevæg langs to kløfter med en dal midt imellem. Det er en unik rute som er et must at gå og som står i alle de store guides. 

I Mijas Pueblo er der flere forskellige ruter med forskellige sværhedsgrader så stort set alle kan være med. Alle ruter har dog smuk natur og afslappende omgivelser. 

Hvis du er vant til at vandre, så er der i Sierra Nevada også nogle af de bedste vandreruter, som alle vandreelskere bør besøge.

 

3. Spis som de lokale

Spaniere elsker mad, og spansk mad smager også fantastisk. Derfor er det også fedt som ny på Costa del Sol at smage nogle af de spanske retter. I Spanien spiser man meget sent i forhold til i Danmark, så hvis du vil spise som de lokale skal du ikke spise aftensmad før kl 21. 

Træk lidt væk fra turistområderne og find de små hyggelige gader hvor der er masser af små restauranter, og hvor du kan se nogle af de lokale sidder. Retter som paella, gazpacho samt tapas er altid et hit, og noget du kan finde mange udgaver af mange forskellige steder på Costa del Sol.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)