Den 27-årige er efter et grundlovsfohør blevet varetægtsfængslet i fire uger.
En 27-årig mand fra Tønder er ved et grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg blevet varetægtsfængslet i fire uger i en sag om dels vidnetrusler, dels øvrige trusler mod en ung mand, der ligeledes er fra Tønder.
Vidnetruslerne bunder i, at den unge mand tidligere havde anmeldt den 27-årige til politiet for at være i besiddelse af en pistol. Og da parterne mødtes ved et tilfælde i Tønder tirsdag, kaldte den 27-årige den unge mand for ”stikkersvin” og meddelte, at ”han vil blive nakket”.
Den unge mand gik derefter til politiet på baggrund af hændelsen, hvorefter den 27-årige blev anholdt samme dag og sigtet for vidnetrusler.
Den 27-årige er også sigtet for yderligere to tilfælde af trusler mod den unge mand.
Den sigtede erkender udtalelserne, men nægter de to øvrige forhold om trusler. Og den 27-årige mand har endvidere kæret varetægtsfængslingen.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)