Israel, Grækenland og Cypern har underskrevet en aftale om et rørledningsprojekt til levering af naturgas fra den østlige middelhavsregion til Europa. Aftalen kommer midt i de tiltagende spændinger med Tyrkiet, idet Ankara forsøger at udvide sine krav på gasholdige områder i Middelhavet.
Den israelske premierminister Benjamin Netanyahu, hans græske modpart Kyriakos Mitsotakis og den cypriotiske præsident Nicos Anastasiades underskrev, sammen med deres energiministre, den såkaldte EastMed-rørledningsaftale i Athen den 2. januar.
Det 6 milliarder euro store projekt forudser anlæggelsen af en 1900 kilometer lang undersøisk rørledning, som skal kunne føre op mod 20 milliarder kubikmeter gas årligt fra israelske og cypriotiske farvande til Kreta og derfra videre til det græske fastland. Derfra vil gassen blive bragt videre til Italien og andre lande i det sydøstlige Europa.
Israel, Grækenland og Cypern håber at kunne indgå en endelig finansieringsaftale i 2022 og have rørledningen færdig i 2025. Dette EastMed-projekt, som vil forbigå Tyrkiet, vil i sidste instans kunne dække op til 10% af Europas behov for naturgas.
Underskrivelsen af EastMed-rørledningsprojektet fandt sted en måned efter, at Tyrkiet og Libyen havde indgået en bilateral aftale om maritime grænser i det sydøstlige Middelhav. Denne aftale, som blev underskrevet den 27. november 2019 af den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdoğan, og den FN-opbakkede leder af Libyen, Fayez al Sarraj, forsøger at omtegne de eksisterende havgrænser således, at Libyen angiveligt kan gøre krav på rettighederne til 39.000 kvadratkilometer maritimt farvand, som tilhører Grækenland.
Den bilaterale aftale — der skaber en ny tyrkisk-libysk økonomisk zone, som EastMed-rørledningen vil være nødt til at krydse — synes rettet mod at give Tyrkiet større indflydelse på dette projekt. Under en henvisning til Tyrkiet-Libyen-aftalen sagde Erdoğan:
“Andre internationale aktører kan ikke udføre undersøgelsesaktiviteter i de områder, som er fremhævet i det tyrkisk-libyske notat. Græske cyprioter, Egypten, Grækenland og Israel kan ikke anlægge en naturgasrørledning uden Tyrkiets samtykke.”
I midten af december indkaldte det tyrkiske udenrigsministerium angiveligt Israels topdiplomat i Ankara for at informere ham om, at Israels planer om at etablere en naturgasrørledning til Europa vil kræve Tyrkiets godkendelse.
Det tyrkiske udenrigsministeriums talsmand, Hami Aksoy, sagde, at der ikke var behov for en etablering af EastMed-rørledningen, fordi den transanatoliske naturgasrørledning allerede eksisterer. “Den mest økonomiske og sikreste rute til benyttelse af naturresurser i det østlige Middelhav og levering af disse til forbrugsmarkeder i Europa, herunder vores land, er Tyrkiet,” udtalte han i en erklæring.
Den Europæiske Union har afvist Tyrkiet-Libyen-aftalen som værende i uoverensstemmelse med international lov. I en erklæring, fremsat den 8. januar, sagde præsident for Europarådet, Charles Michel:
“Det seneste Tyrkiet-Libyen-notat til forståelse af grænsedragning mellem maritime jurisdiktioner i Middelhavet krænker tredjestaters suveræne rettigheder og stemmer ikke med havretten og kan ikke afstedkomme retslige følger for tredjestater.”
Egypten har afvist den tyrkisk-libyske aftale som værende “ulovlig og ikke-bindende eller påvirkende interesser og rettigheder hos nogen tredjepart.”
Den græske udenrigsminister Nikos Dendias har bemærket:
“Enhver maritim overenskomst mellem Libyen og Tyrkiet ignorerer noget, der er fuldkommen indlysende, nemlig at der mellem de to lande befinder sig den store, geografiske landmasse Kreta. Følgelig grænser et sådant forsøg til det absurde.”
Den 11. december antydede Tyrkiets udenrigsminister Mevlut Çavuşoğlu, at Ankara kunne bruge sit militær til at forhindre gasboring i farvande ud for Cypern, som Tyrkiet erklærer som sine. “Ingen kan foretage den slags arbejder uden vores tilladelse,” sagde han i et interview med avisen Habertürk. “Vi vil selvfølgelig forhindre ethvert uautoriseret arbejde.”
Cypern har været delt siden 1974, hvor Tyrkiet invaderede og besatte den nordlige tredjedel af øen. Tyrkiet, som ikke har diplomatiske forbindelser til den sydlige republik Cypern, der er medlem af EU, hævder, at mere end 40% af Cyperns kysthavzone, kendt under betegnelsen Exclusive Economic Zone (EEZ), befinder sig på Tyrkiets kontinentalplade og derfor tilhører Ankara eller de tyrkiske cyprioter.
Cypern ligger på den maritime kant af adskillige store gasfund i Levant-fordybningen, herunder Leviathan ud for Israel og Zohr ud for Egypten. Tidligere har Tyrkiet brugt militær magt til at obstruere udførelser af borearbejder i farvande, som det erklærer for sine.
I december 2019 spærrede tyrkiske flådeskibe for eksempel for et israelsk skib i cypriotisk farvand og tvang det ud af området. Skibet, Bat Galim fra Den israelske oceanografiske og limnologiske Forskningsinstitution, udførte undersøgelser i Cyperns territorialfarvand i samarbejde med cypriotiske embedsfolk, ifølge Israels ministerium for national infrastruktur, energi og vand.
I februar 2018, to uger efter at den italienske energigigant Eni havde meddelt, at de havde gjort “et lovende gasfund” i Cyperns EEZ, standsede tyrkiske militærfartøjer et skib, der var hyret af Eni til at bore efter gas ud for Cyperns kyst.
I oktober 2018 tilbageholdt den tyrkiske flåde en græsk fregat, som overvågede det tyrkiske seismiske fartøj “Barbaros Hayreddin Pasa,” som de græske myndigheder sagde opererede i farvande, som Cypern påberåber sig. Nogle dage senere meddelte den tyrkiske energiminister Fatih Dönmez, at boreskibet “Fatih” ville begynde at bore efter olie og gas ud for Cyperns kyst.
I maj 2019 meddelte Tyrkiet, at man ville begynde at bore efter gas i farvande, som Cypern gør krav på. “De legitime rettigheder hos Tyrkiet og tyrkerne i Nordcypern til energiresurser i det østlige Middelhav er ikke til diskussion,” sagde Erdoğan. “Vores land er fast besluttet på at forsvare sine og de cypriotiske tyrkeres rettigheder,” tilføjede han.
USA advarede efterfølgende Tyrkiet imod boreaktiviteter til havs i farvande, som republikken Cypern påberåber sig. “Dette skridt er stærkt provokerende og risikerer at skabe spændinger i regionen,” sagde udenrigsministeriets talsmand Morgan Ortagus. “Vi opfordrer de tyrkiske myndigheder til at standse disse operationer og opfordrer alle parter til at udvise tilbageholdenhed.”
I juli 2019 knyttede EU’s udenrigsministre formelt al videre fremgang i samtalerne om Tyrkiets EU-optagelse til Cypern. Et skridt, der blev vedtaget i Europarådet den 15. juli, fastslog følgende:
“Rådet finder det beklageligt, at Tyrkiet, trods Den Europæiske Unions gentagne opfordringer til ophør af dets ulovlige aktiviteter i det østlige Middelhav, har fortsat sine boreaktiviteter vest for Cypern og har iværksat endnu en boreaktivitet nordøst for Cypern i cypriotisk territorialfarvand. Rådet gentager den alvorlige og umiddelbare, negative indvirkning, som den slags ulovlige handlinger har på hele spektret af relationer mellem EU og Tyrkiet. Rådet opfordrer på ny Tyrkiet til at afstå fra sådanne handlinger, optræde i god naboånd og respektere Cyperns suveræne rettigheder i overensstemmelse med international lov”….
“Set i lyset af Tyrkiets fortsatte og nye ulovlige boreaktiviteter har Rådet besluttet at suspendere … yderligere møder i EU-Tyrkiet-samtalerne på højt niveau for nuværende. Rådet tilslutter sig Kommissionens forslag om at reducere den forberedende optagelseshjælp til Tyrkiet i 2020.”
I oktober 2019 trodsede Tyrkiet Den Europæiske Union ved at sende endnu et boreskib, Yavuz, ud for at operere i farvande, som Cypern gør krav på. Cypern beskyldte Tyrkiet for en “alvorlig optrapning” i krænkelserne af dets suveræne rettigheder. Eni’s CEO Claudio Descalzi sagde efterfølgende, at hans firma ikke vil bore skakter ud for Cyperns kyst, hvis Tyrkiet sender krigsskibe til området: “Hvis nogen dukker op med krigsskibe, vil jeg ikke bore skakter. Jeg ønsker bestemt ikke at fremprovokere en krig på grund af nogle borehuller.”
Den 11. november enedes EU’s udenrigsministre om en pakke med økonomiske sanktioner på grund af Tyrkiets boringer ud for Cyperns kyst. I en udtalelse erklærede EU-rådet:
“Strukturen vil gøre det muligt at anvende sanktioner mod individer eller foretagender, som er ansvarlige for eller involverede i uautoriserede boreaktiviteter efter karbonhydrid i det østlige Middelhav.”
“Sanktionerne vil bestå i indrejseforbud til EU og fastfrysning af aktiver for personer og fastfrysning af aktiver for foretagender. Desuden vil EU-personer og -foretagender få forbud mod at gøre finansiering tilgængelig for de registrerede.”
Den 15. november trodsede de tyrkiske myndigheder igen EU ved at meddele, at det tyrkiske olie- og gasboringsfartøj Fatih var begyndt at operere ud for det nordøstlige Cyperns kyst.
Trods spændingerne med Tyrkiet er tilhængerne af EastMed-rørledningsprojektet stadig optimistiske. Ved ceremonien for projektets underskrivelse i Athen sagde premierminister Netanyahu:
“Det er en historisk dag for Israel, for Israel er hastigt ved at udvikle sig til en energisupermagt, et land som eksporterer energi.”
“Det er en kolossal forandring. Israel har altid været et ‘perifert’ land, et land som ikke havde nogen forbindelser, bogstaveligt og billedligt. Nu har vi, foruden vore udenrigsrelationer, som blomstrer hinsides alle forestillinger og alt, hvad vi tidligere har kendt, en specifik alliance hen imod disse vigtige mål i det østlige Middelhav.”
“Dette er en sand alliance i det østlige Middelhav, som er økonomisk og politisk, og den øger sikkerheden og stabiliteten i regionen. Igen, ikke imod nogen, men snarere for vore borgeres værdier og til deres gavn.”
Den græske premierminister Mitsotakis sagde, at rørledning har “geostrategisk betydning” og vil bidrage til regional fred. Den græske energiminister Kostis Hatzidakis kaldte det for “et freds- og samarbejdsprojekt” trods “tyrkiske trusler.” Den cypriotiske præsident Anastasiades sagde, at hans mål var “samarbejde og ikke rivalisering i Middelhavet.”
I mellemtiden har Israels 3,6 milliarder dollar store offshore Leviathan-felt, det største naturgasfelt i det østlige Middelhav, påbegyndt sin produktion den 31. december 2019 og banet vejen for multimilliarddollar store gaseksportaftaler med Egypten og Jordan.
Naturgas fra Leviathan-feltet begyndte at strømme til Jordan den 2. januar 2020, i overensstemmelse med en handelsaftale til 10 milliarder dollar underskrevet i 2016. Egypten indleder sin import af israelsk gas i midten af januar i år.
Mængden af gas, som kan hentes op fra Leviathan, der ligger 130 kilometer vest for havnebyen Haifa, forventes at nå op på 105 milliarder kubikmeter (bcm) over 15 år, mens Tamarfeltet i nærheden vil eksportere næsten 30 bcm i samme periode. Værdien af eksporterne er vurderet til 19,5 milliarder dollar, hvor de 14 milliarder kommer fra Leviathan og 5,5 milliarder fra Tamar.
“For første gang siden sin grundlæggelse er Israel nu et energimæssigt kraftværk, som er i stand til at dække alle sine energibehov og opnå energimæssig uafhængighed,” sagde Yossi Abu, CEO for Israels Delek Drilling, en af partnerne i Leviathan-projektet. “Samtidig vil vi eksportere naturgas til Israels naboer og dermed styrke Israels stilling i regionen.”
Præsidenten for det Texas-baserede Noble Energy, Brent Smolik, opsummerede det således: “Vi mener, at det er en kæmpestor dag for Israel og for regionen.”
Soeren Kern er Senior Fellow ved det New York-baserede Gatestone Institute.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)