Fredag eftermiddag kl. 15:48 indfandt en 56-årig kvinde sig i REMA 1000 på Vesterbro Torv i Aarhus. Kvinden gik rundt og fyldte et indkøbsnet med varer, for derefter at gå gennem ved kasselinjen uden at betale for varerne.
En ansat i butikken forsøgte at stoppe den 56-årig kvinde, der forsøgte at undslippe ved at skubbe og presse sig ud af butikken.
Dette resulterede i, at den ansatte slog sin arm på et stativ. Sagen er således indledningsvis et butikstyveri, men når der forsøges at bringe en stjålen ting i sikkerhed ved anvendelse af en voldelig handling, udløser dette i stedet en sigtelse for røveri. Den 56-årige kvinde blev anholdt og indbragt til politigården i Aarhus. Efter afhøring blev hun atter løsladt.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)