Ubehandlet høretab koster samfundet Danmark 19,4 mia. kroner – hvert år

Der er ca. 210.000 danskere som lever med et ubehandlet og invaliderende høretab. Ubehandlet invaliderende høretab koster det danske samfund 19,4 milliarder kroner hver år. Det er 92.000 kr. for hver person, der lever med et behandlet invaliderende høretab. Dette skyldes lavere livskvalitet og højere arbejdsløshed blandt personer med et ubehandlet invaliderende høretab.

Dette dokumenterer en ny omfattende international videnskabelig rapport ”Hearing Loss – Numbers and Costs”. De detaljerede resultater og konklusioner i rapporten vil blive præsenteret ved en debat i Europa Parlamentet i Bruxelles onsdag 6. marts i anledning af WHOs ”World Hearing Day”, der finder sted 3. marts.

Lavere livskvalitet på grund af invaliderende høretab koster det danske samfund 14,2 mia kr. hvert år. Lavere produktivitet i Danmark på grund af højere arbejdløshed hos personer med et ubehandlet invaliderende høretab koster yderligere 5,2 mia. kr. I alt 19,4 mia. kr. Disse tal omfatter endda ikke øgede sundhedsudgifter på grund af høretab. Et invaliderende høretab er defineret af ”The Global Burden of Disease research group” (GBD) som et høretab der er større end 35 dB.

I EU som helhed koster ubehandlet invaliderende høretab 185 mia. Euro hvert år.

Rapporten dokumenterer, at brugen af høreapparater og implantater forbedrer helbredet og øger livskvalitetet hos personer med et invaliderende høretab. Den viser også, at personer med et ubehandlet invaliderende høretab i højere grad end andre risikerer social isolation, depression, reduktion af de kognitive evner og demens, mens personer, der får behandlet deres høretab, ikke er i højere risiko end personer uden høretab.

Der er omkring 310.000 personer i Danmark med et invaliderende høretab. Cirka 210.000 af dem bruger ikke høreapparater eller har fået implantater. Europæiske tal viser nemlig, at kun cirka en ud af tre med et invaliderende høretab bruger høreapparater eller har implantater. Med en befolkning der bliver stadig ældre, og da flere og flere får et høretab i yngre alder på grund af støjpåvirkninger, vil der i fremtiden blive væsentligt flere, der vil have et invaliderende høretab.

Rapporten ”Hearing Loss – Numbers and Cost” er et såkaldt meta-studie, der har analyseret og sammenlighet hundredevis af internationale videnskabelige undersøgelser udgivet indenfor de seneste 20 år om forekomsten af høretab, konsekvenser af høretab og fordelene ved at bruge høreapparater.

”Denne videnskabelige rapport viser med al tydelighed, at ubehandlet høretab er et af de største sundhedsproblemer vi har, og at ubehandlet høretab har store sociale og økonomiske konsekvenser. Den dokumenterer også, at høretest og behandligg af høretab betaler sig, både for den enkelte og for samfundet som helhed, siger Kim Ruberg, der er generalsekretær i Hear-it AISBL, der har publiseret rapporten.

”Hvis man mener, at man har et høretab er mit bedste råd at få checket sin hørelse. Man kan starte med at bruge WHOs ”Check your hearing” app eller tage en online høretest på www.hear-it.org. Men hvis man mener, man har et høretab, så er det bedst at gå til sin praktiserende læge eller få foretaget en høreprøve på en høreklinik eller en professionel privat audiolog. siger Kim Ruberg

World Hearing Day holdes af WHO hvert år den 3. marts for at øge opmærksomheden på høretab. Dette års tema er ”Check your hearing” (chek din hørelse).

Rapporten ”Hearing Loss – Numbers and Costs” er udarbejdet af professor emerita Bridget Shield med assistance af professor Mark Atherton, begge fra Brunel University i London. I 2006 udarbejdede Bridget Shield en lignende rapport for Hear-it AISBL ”Evaluation of the Social and Economic Costs of Hearing Impairment”.

 

Om hear-it AISBL
Hear-it AISBL er en international, ikke-kommerciel organisation med base i Bruxelles, Belgien. Hear-it’s mål er at indsamle og formidle videnskabelig og anden information om høretab og dets socio-økonomiske konsekvenser, muligheder for behandling af høretab og fordelene ved at behandling. Medlemmerne af hear-it AISBL er blandt andet de international organisationer for folk med høretab IFHOH (International Federation of the Hard of Hearing), EFHOH (European Federation of the Hard of Hearing) samt AEA (European Association of Hearing Aid Professionals) og repræsentanter for den internationale høreappatratsindustri. Hear-it AISBL driver blandt andet versens største website om hørelse og høretab.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)