Udbuddet af boliger er på sit højeste
Der har de seneste måneder været vækst i antallet af ledige lejeboliger. Lige nu er udbuddet af boliger på landsplan 23% større, end det gennemsnitlige antal boliger, der har været udbudt pr måned i løbet af 2019. Faktisk er antallet af ledige boliger steget i sådan en grad, at udbuddet lige nu er større end det har været på noget tidspunkt de seneste fire år.
Det stigende udbud kan ifølge Daniel Juhl, adm. direktør for Akutbolig.dk, skyldes antallet af nybyggerier: “Der har de seneste år været et øget fokus på manglen af lejeboliger. Dette har flere aktører på boligmarkedet taget til sig og antallet af nybyggerier, der skyder op, er for alvor ved at tage fart.”
Ledige lejemål pr. måned
Et splittet Sjælland
Kigger man nærmere på det øgede udbud fordelt på regioner, viser det et splittet Sjælland. Region Sjælland indtager en topplacering med et udbud, der næsten er fordoblet, mens Region Hovedstaden er den region som har den laveste stigning. Her er udbuddet øget med 14,5%, som dog alligevel er af betydelig størrelse.
Det øgede udbud af lejeboliger fordelt på region*
*Tallene angiver, hvor mange procent større udbuddet af ledige lejeboliger er lige nu i forhold til det gennemsnitlige udbud pr. måned.
I december falder efterspørgslen
Ikke nok med det stigende udbud af lejeboliger, så er efterspørgslen også faldende. Og udvikler efterspørgslen sig som den har gjort tidligere, så kan vi forvente yderligere fald, når juleræset sætter ind i december.
Hos Akutbolig.dk oplever de år efter år, at aktiviteten blandt de boligsøgende er lavere i december end i resten af året. Derfor er december den måned, hvor det statistisk set er nemmest at finde en bolig. Det lave aktivitetsniveau varer dog ikke ved længe, og allerede i januar er de boligsøgende tilbage i gamet igen, fortæller Daniel Juhl fra Akutbolig.dk.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)