Hørsholm
En borger fra Hørsholm anmeldte klokken 17.06, at en kvinde kort forinden havde ringet op udgivet sig for at være ansat i et elselskab. Kvinden forsøgte herefter længe at få borgeren til at udlevere sit personnummer, hvilket borgeren dog nægtede. Da borgeren fandt forespørgslen mistænkelig, blev opkaldet afsluttet, og kvinden lykkedes ikke med sit foretagende.
Der skal lyde ros til borgeren for ikke at udlevere sine personlige informationer. Nordsjællands Politi opfordrer borgerne til ikke at udlevere personlige informationer til ukendte personer. Såfremt man er i tvivl om, hvorvidt der er tale om en reel henvendelse, kan man bede om personens navn og derefter ringe til det specifikke ansættelsessted for at få dette be- eller afkræftet. Her er det vigtigt, at man som borger selv finder hovedtelefonnummeret til det pågældende ansættelsessted og ikke ringer tilbage til det nummer, som personen ringer fra eller oplyser.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)