Udlænding efterlyses efter røveri

Østjyllands Politi beder nu offentligheden om hjælp til at finde den anden gerningsmand til et røveri i Netto på Skt. Knuds Torv i Aarhus den 16. september 2017.

Her kom to mænd ind i butikken kl. ca. 21.45, hvorefter en medarbejder så på overvågningen, at de hver især puttede en flaske spiritus under trøjen og forlod butikken uden at betale.

Medarbejderen fulgte med dem ud for at konfrontere dem med tyveriet. På vejen snublede den ene gerningsmand og faldt, så medarbejderen kunne få fat i ham. Det fik den anden gerningsmand til at sparke medarbejderen på benet, hvorefter de begge flygtede fra stedet.

Den ene gerningsmand er sidenhen blevet genkendt via overvågningsbillederne, og han er blevet sigtet for røveri. Han nægter dog, at det er ham på billederne, og han nægter også at oplyse, hvem den anden person er. Derfor beder Østjyllands Politi nu offentligheden om hjælp til at identificere den anden gerningsmand til røveriet, som efter billederne at dømme har udenlandsk baggrund.

Har du oplysninger om, hvem gerningsmanden kan være, så kontakt Østjyllands Politi på telefon 114.

 

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)