Udskydelsen af det nye ejendomsskattesystem og de nye ejendomsvurderinger er en bombe. Intet mindre, skriver Berlingske. Skatteminister Morten Bødskovs bombe afslører dårlig ledelse, dårlig planlægning og dårlig administration i hjertet af skattevæsenet.
Sagen sætter streg under forskellen mellem den offentlige og private sektor. Bødskovs bombe vil med sikkerhed begrunde krav om flere penge til at rydde op i skattesystemet. I finansloven er der lagt op til ekstra 1,5 mia. kr. til skattevæsenet bare i 2020. I en privat virksomhed ville man aldrig starte med at kyle penge i et forretningsområde præget af dårlig ledelse og skandaler.
Mere alvorligt er det, at 800.000 boligejere, som staten skylder penge efter at have opkrævet for meget i boligskat, måske skal vente endnu længere tid – op til tre år – på at få deres skat retur. Her ligger bomben i bomben, for det er krænkende for retsbevidstheden og tilliden til skattevæsenet, at man som borger i årevis skal agere bank for staten.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)