Socialdemokratiet har som led i valgkampen spillet ud med, at der skal indføres et loft over huslejestigningerne. Konsekvensen bliver, at der i fremtiden vil blive bygget færre lejeboliger, mens priserne på ejerboliger vil stige yderligere, skriver prof. Peter Kurrild-Klitgaard i Berlingske.
”Udspillet præsenteres som et hensyn til de svage, men i virkeligheden er det kold, kynisk kalkulation om, at der findes grupper af pensionister, studerende og lavindkomster, som ikke forstår, hvordan markeder fungerer, og derfor vil være mulige at flytte som vælgere.
Dem, der vil drage størst fordel af Socialdemokratiets forslag, er paradoksalt nok dem, der har lejet de senere års meget dyre luksuslejligheder – det vil sige lejere med de højeste indkomster. Og da værdien af udlejningsboliger vil falde, vil det for de mange danskere, hvis pensionsselskaber har investeret i den slags, betyde et relativt fald i deres pensionsopsparing.
Det betyder også, at kampen om en lejelejlighed i fremtiden i endnu større grad vil blive et lotterispil om hvem, der kan blive skrevet op til hvilke lejligheder, eller hvem, der kender nogen, der kan hjælpe dem med at springe en kø over”.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)