Politikens filmanmelder, Kim Skotte, beklager i en anmeldelse af den nye film Golda med Helen Mirren i hovedrollen som Israels premierminister Golda Meir, at filmens israelske instruktør ikke har valgt at kritisere sit eget land. Specifikt påstår Skotte – helt umotiveret i forhold til sammenhængen(!) – at nutidens israelske politik over for palæstinenserne svarer til den terrordømte rabbiner, Meir Kahanes, anti-arabiske, racistiske ekstremisme i 1980’erne.
Debatindlæg af Dan Harder, redaktør på www.israel-online.dk.
Og den absurde, løgnagtige påstand mener han åbenbart, at en israelsk filminstruktør både er forpligtet til at være enig i og nævne i sin film:
“Da den amerikanske rabbiner Meir Kahane to år før Yom Kippur-krigen flyttede til Israel og som leder af Kachbevægelsen aktivt begyndte at virke for en aggressiv bosætterbevægelse, blev han betragtet som rabiat og farlig. I dag er hans ekstremisme svær at skelne fra Israels politik i de besatte områder. For en film, der foregår i 1973-74, burde det ikke være umuligt at få denne dimension med.”
Hvordan og hvorfor bliver Kahane pludselig blandet ind i en anmeldelse af en film om Yom Kippur-krigen?!?
Det demokratiske, evigt fredssøgende Israel stemplede og ulovliggjorde i 1994 Meir Kahanes politiske parti, Kach, som en terrororganisation. Det står i skærende kontrast til det palæstinensiske selvstyres fortsatte økonomiske og ideologiske støtte til terror imod israelere.
Kim Skottes sammenligning af Israel med Kahane er en uhyrlig og infam løgn, som desværre kun passer alt for godt til Politikens generelle anti-israelske linje.
Israel blev i 1973, på Yom Kippur, den helligste dag i den jødiske kalender, udsat for et egyptisk-syrisk overraskelsesangreb, som truede med at udslette den jødiske stat. Nationen overlevede, men krigen endte med at koste mere end 2.500 israelske soldater livet på kun 19 dage. Og det i et land med dengang kun ca. 2,5 mio indbyggere.
Yom Kippur-krigen er, forståeligt nok, et kæmpe traume for israelerne, og diskussionen om, hvorvidt man burde have forudset angrebet og kommet det i forkøbet, fortsætter den dag i dag.
Så det er naturligvis helt legitimt at lave en film om den alvorlige situation, Israel dengang befandt sig i – også uden at inkludere nutidens trængsler, endsige foretage perfide sammenligninger som den, Kim Skotte bringer til torvs.
Hvor filmanmelderen henter sin umådelige visdom, kan man kun gisne om. Et kvalificeret bud kunne være Dagbladet Politiken.
Se trailer til filmen Golda instrueret af israelsk-amerikanske Guy Nattiv (2023) her
Læs mere om Politiken her:
Fred med UAE og Bahrain: En sejr for Israel, et nederlag for Politiken, 16. september 2020.
Anders Jerichows løgn og propaganda, 20. december 2020
Politikens usle mikrofonholderi, 4. februar 2021
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)