På NATO-topmødet i Vilnius i 2023 genbekræftede NATO-landene det løfte, landene havde afgivet på NATO-topmødet i Bukarest i 2008 om, at Ukraine på et tidspunkt vil blive medlem af NATO. Virkeligheden er imidlertid, at Ukraines medlemskab af NATO har temmelig lange udsigter, skriver CNN.
NATO er ganske enkelt ikke parat til at optage Ukraine i alliancen, idet det ifølge eksperter ville være et meget dårligt politisk træk. Det er derfor på tide, at Bidens regering siger dette ærligt til Zelenskyj. NATO-landene har ved flere lejligheder demonstreret, at de ikke vil inddrages i en krig mod Rusland, som er verdens største atommagt. Det eneste NATO-landene er villige til at bidrage med, er flere luftforsvarsbatterier og missiler, et bedre træningsprogram for ukrainske tropper og en forpligtelse til at hjælpe Kiev med at holde stand over for Rusland. Biden burde sige til Zelenskyj, at han kan glemme alt om NATO-medlemskab. Han fortjener at høre sandheden.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)