Unge sætter livet på spil, når de bevæger sig omkring togenes køreledninger på trods af advarsler om farlig højspænding. Det sætter Sikkerhedsstyrelsen og Banedanmark nu fokus på i en ny kampagne – højspænding giver ikke høj spænding.
Hvert år sker der alvorlige ulykker, fordi særligt unge kommer for tæt på togenes køreledninger og bliver ramt af de 25.000 volt, der er på ledningerne. I de værste tilfælde ender det med dødsfald.
Konsekvenserne – hvis ikke man dør af det – kan blandt andet være; hjertestop og rytmeforstyrrelser i hjertet, bevidstløshed, tale- og hørebesvær samt forbrændinger af hud og muskler. Det kan også være fremtidsdrømme, der forsvinder med ét, og kostbar ungdom, man aldrig får tilbage.
Det kender Tim Kring og Rasmus Bjørn Nielsen alt til. I 2013 kom de dengang 23-årige drenge for tæt på køreledningerne og blev ramt af 25.000 volt. De havde nær mistet livet.
I samarbejde med Banedanmark sætter Sikkerhedsstyrelsen nu fokus på faren ved at komme for tæt på køreledningerne. For man kan få stød bare ved at være for tæt på ledningerne, også selvom man ikke rører ved dem. Du skal kun være inden for 1.75 meter af køreledningerne, for at det kan være livsfarligt.
– Hver ulykke er en for meget. Det er forfærdeligt, at liv bliver ødelagt, fordi der ikke er nok viden om faren ved at være i nærheden af højspænding, som der er i køreledningerne. Vi håber på at se langt færre ulykker i fremtiden, siger Maibrit Brandt, direktør for Sikkerhedsstyrelsen.
Ifølge en opgørelse over indrapporterede ulykker med køreledninger er der i perioden 2012-2021 indberettet 8 ulykker hvor privatpersoner kom til skade, 3 dødsfald og 3 arbejdsulykker.
Kampagnen er målrettet unge mellem 11 og 17 år og skal sammen med gratis undervisningsmateriale til folkeskolerne øge viden om el-sikkerhed.
En beslutning, der ændrede alt
Tim Kring husker ikke braget, men efter et øjebliks kådhed lå han på toppen af et tog med ild i kroppen. Braget kom fra de 25.000 volt, han blev ramt af, fordi han kom for tæt på køreledningerne. Larmen blev hurtigt overdøvet af Tims veninde, der panisk skreg: ’Han brænder. Hjælp! Han er død.’
– Og det troede jeg egentligt også, at jeg var, siger Tim Kring.
Jeg lå oven på toget, og alt summede i min krop. Jeg kunne hverken mærke smerte eller lugte mit brændende kød. Noget i mig sagde, at det ikke var et godt tegn.
Tim var hoppet op på et parkeret tog, så hans ven kunne tage et ’fedt’ billede af Tim og veninden, idet han blev ramt af en lysbue fra køreledningerne.
– Jeg anede ikke, at strømmen kunne nå mig, selvom jeg ikke rørte ved køreledningerne, siger Tim Kring.
Han havde aldrig kravlet op på toget, havde han vidst, hvilken risiko han løb.
Rasmus Bjørn Nielsen husker dog braget tydeligt. Han deltog ligesom Tim Kring i et ’øl-løb’ i 2013, hvor festglade unge gik fra Snekkersten Havn til Helsingør, men braget fik ham til at stoppe festen og løbe mod larmen.
– Jeg hørte kvinden skrige længe før, jeg så Tim ligge oven på toget. Hun var skrækslagen, og det er nærmest det, jeg husker mest tydeligt fra dagen, siger Rasmus Bjørn Nielsen.
Ilden smøg sig om Tims krop, og uden at tænke videre over det, sprang Rasmus op på toget for at redde Tim ned derfra. Men idet han løftede Tim, sprang en lysbue også ind i Rasmus. Han væltede ned fra toget, og derfra husker han ikke meget.
Begge drenges kroppe var alvorligt forbrændte, og værst stod det til for Rasmus.
– Da Politiet greb fat i mig, for at løfte mig op på en båre, faldt kødet nærmest af mine arme, som var det veltilberedte spareribs, siger Rasmus.
Han blev derefter fløjet med helikopter til Rigshospitalet, mens Tim blev kørt dertil i en ambulance. I den første tid efter ulykken, var det stadig usikkert om begge drenge ville overleve. Det tog flere måneder med læskende, smertefulde brandsår, før de begge kunne forlade sygehuset.
Tim har i dag ikke de store mén efter ulykken, men det tog ham flere år, før kroppen var tilbage til noget, der minder om normal. Han kæmpede med enorm træthed og smerter.
Redningsmanden Rasmus kom sig aldrig helt over ulykken, for udover at være forbrændt på mindst 40 procent af kroppen fik han også brandsår i øjnene. Først et år efter ulykken genvandt han 60 procent af synet, men drømmen om at blive politimand måtte han lægge i graven for evigt.
– Og nu, snart 10 år senere, er jeg desværre begyndt at miste synet igen, siger Rasmus.
Respekter skiltene
Skilte kan redde liv, hvis man lytter til dem, derfor er det vigtigt, at andre unge, som Tim og Rasmus, ved, at advarselsskiltene er der af en grund.
– Der er skilte på stations- og rangerområderne og på togene. Skiltningen er der for at gøre opmærksom på, at man er på vej ind i et område med højspænding, og at det er forbundet med livsfare at komme tæt på kørestrømsanlægget. Og skiltene gælder både dem, der har et lovligt ærinde på jernbanen, og dem, der ikke har, siger Martin Harrow, sikkerhedschef i Banedanmark.
Der er omkring 25.000 volt på køreledningerne, og når spændingen er så høj, kan der, ligesom Tim og Rasmus oplevede, springe en lysbue ud fra køreledninger.
– Strømstyrken i køreledningerne kan trække et godstog på 2000 ton i gang – og slå et menneske ihjel. Og man skal huske, at der er spænding i køreledningerne, selv om togene holder parkeret, siger Martin Harrow.
Kampagnen går i luften på folkeskolerne med undervisningsmateriale, der skal øge deres viden om el-sikkerhed. Undervisningsmaterialet kan hentes på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside.
FAKTABOKS
Information om køreledninger
Toget får strøm fra køreledninger over jernbanesporet. Ledningerne er livsfarlige at komme tæt på, fordi de ikke er isolerede. Spændingen er så kraftig, at du ikke engang behøver røre ledningen for at få stød, du kan dø af. Du skal kun være inden for 1.75 meter af køreledningerne, for at det kan være livsfarligt.
Der er strøm på køreledningerne, selv om toget holder parkeret.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)