USA’s Demokrater er på selvmordskurs

Et hav af amerikanske eksperter, herunder eksperter der støtter Demokraterne (f. eks. den amerikanske professor Julian Zelizer), har gjort opmærksom på, at rigsretsprocessen, som Demokraterne har igangsat, er en gambling, som kan blive en boomerang imod dem selv og dermed sikre Trumps genvalg i 2020.

Det har 24NYT skrevet om ved flere lejligheder, f.eks.:

https://24nyt.dk/en-rigsretssag-vil-give-trump-valgsejr-i-2020/

https://24nyt.dk/demokraterne-fejlbedoemmer-trumps-chancer-for-genvalg/

https://24nyt.dk/demokraterne-paa-vej-til-at-sikre-trumps-genvalg/

https://24nyt.dk/trump-staar-til-valgsejr-i-2020/

Mens Berlingskes USA-korrespondent, Michael Bjerre, hver dag sender sensationsprægede beretninger, der skal bilde læserne ind, at rigsretssagen mod Donald Trump er på trapperne, og at Trump selv er på vej til skafottet, har Berlingske for en sjælden gangs skyld bragt en klog kronik om præsidenten og rigsretsprocessen, som er forfattet af den amerikanske professor i jura ved University of Chicago, Eric Posner.

Eric Posner har et indgående kendskab til USA’s politiske historie og kan derfor sætte den rigsretsproces, som Demokraterne har indledt, i rette perspektiv. Vi er enige i Eric Posners analyse og bringer hermed et par citater fra hans kronik:

”USA’s Demokrater har begået en alvorlig fejltagelse ved at indlede en rigsretsproces mod præsident Donald Trump. De gentager Republikanernes rigsretssag mod Bill Clinton i 1998, et håbløst forehavende, som skadede Republikanere, styrkede Clintons magt og stækkede USA’s politiske institutioner.

De Republikanere, som ledede rigsretsprocessen, vidste, at kun få, hvis overhovedet nogen, af Senatets Demokrater ville stemme for at fælde præsidenten (faktisk stemte ingen af dem for). Men Republikanerne håbede at stille Demokraterne i en pinlig situation og skade Clinton i den tro, at de kunne sikre sig flere stemmer ved valget i november 1998, hvis de indledte rigsretsprocessen inden da. De tog fejl. Clintons popularitet voksede, efter at rigsretsprocessen var afsluttet. De fleste amerikanere mente, at rigsretssagen var en fejltagelse.

I dag har Senatets Republikanere sikkert deres private betænkeligheder ved Trumps opførsel. Men intet tyder på, at en eneste af dem ville stemme for at fjerne ham fra embedet. Selvom Trump ikke er bare i nærheden af Clintons popularitet, har han stadig et loyalt bagland, som dominerer i Republikanernes primærvalg, og i modsætning til Clinton nyder han opbakning fra et flertal i Senatet. Og den utrolige velvilje fra Trumps tilhængere – deres ligegyldighed over for hans mange andre skandaler – er nærmest en garanti for, at de Republikanske senatorer ikke vil lade sig påvirke af, hvad der end måtte komme frem af andre oplysninger under rigsretshøringerne.

Faktisk er Trumps karaktersvagheder og dårlige optræden allerede så velkendt, at rigsretsprocessen sandsynligvis blot vil give bagslag og skade Demokratiske politikere mere end Republikanerne. Trumps største talent er at forvandle sine anklagere til anklagede. Det kan vi også forvente at se igen, når Trump bruger sin Twitter-konto til at kaste søgelyset over på Demokrater med de største politiske svagheder.

Mark Twain skal have spøgt med, at »historien gentager ikke sig selv, men den rimer ofte«. Men i dette tilfælde ligner gentagelse det rette ord. Den politiske logik, som fangede Republikanerne i 1998, vil fungere på præcis samme måde for Demokraterne i 2020”.

André Rossmann