USA’s svigt fik afghanerne til at indstille kampen

Joe Biden beskylder de afghanske styrker for at mangle kampviljen, men det er en absurd beskyldning. Sandheden er, at det var USA’s og andre landes svigt, der fik de afghanske styrker til at indstille kampen mod Taleban.

De afghanske soldater er hårdføre krigere, der kan leve under selv meget primitive forhold. Faktisk lykkedes det de afghanske sikkerhedsstyrker at bevare kontrollen i selv svære provinser som Helmand og Kandahar, da vi for otte år siden trak vores danske kampstyrker hjem. Men afghanerne var afhængige af vestlig støtte, især fordi de ikke selv havde noget nævneværdigt flyvevåben. For hvordan skal en afghansk enhed klare sig i Helmand-provinsen, hvis den ikke længere kan indkalde flystøtte, specialstyrker eller en helikopter til at hente sårede soldater?”, skriver Marcus Knuth i Berlingske.

På CNN skriver Seth Jones, der er direktør i Centret for Strategiske og Internationale Studier i Washington, at ”det, jeg har fået at vide fra højtstående afghanske embedsmænd, er, at de har foretaget deres egen lille cost-benefit-analyse. De havde ingen amerikansk opbakning længere, mens Taleban fik efterretningsmæssig, militær og diplomatisk støtte fra stort set alle regeringer i regionen, herunder fra Kina, Pakistan, Iran og Rusland, hvis militære efterretningstjeneste GRU har hjulpet Taleban. De vurderede, at spillet var ude, og at deres chancer for at vinde krigen var på det tidspunkt var lig nul“. Læs mere her.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)