Uwe Tellkamp

En tysk succesforfatter kom i modvind, da hans samfundskritik blev nutidig

Uwe Tellkamp er en kendt prisvindende forfatter fra Dresden, som i 2008 skrev den anmelderroste roman Tårnet, der omhandlede de sidste år i DDR. Tellkamps personlige erfaringer fra det undertrykkende regime har givet ham blik for nutidens indskrænkninger af ytringsfriheden i Tyskland. Han møder nu kritik for sin åbenmundethed, og flere har taget afstand fra ham. 

 

Det kommunistiske DDR

Uwe Tellkamp voksede op i en lægefamilie i området Weißer Hirsch i Dresden under det kommunistiske styre. Han læste siden medicin og blev læge i München. Tellkamp debuterede som forfatter i år 2000, og i 2008 udkom bogen Tårnet, Der Turm, på forlaget Suhrkamp. Bogens omdrejningspunkt er et villakvarter i Dresden i årene 1982-1989. Gennem beboernes oplevelser skildres de sidste år inden murens fald og Tyskland genforening. 

Bogen er blevet solgt i mere end 750.000 eksemplarer i over 15 lande. Tårnet blev filmatiseret i 2012, hvor den blev vist på ARD. 

Uwe Tellkamp modtog i 2008 Deutscher Buchpreis for Tårnet, og i 2009 modtog han Konrad-Adenauer-Stiftelsens Litteraturpris for bogens ”enestående episke og æstetiske kvalitet”, og fordi den går imod “etisk ligegyldighed og politisk DDR-nostalgi” og hylder “menneskelig frihed og værdighed”. Samme år modtog han Deutscher Nationalpreis for sin indsats for genforeningen af Tyskland. 

Uwe Tellkamp lagde nu sin lægegerning på hylden og helligede sig sit forfatterskab. Han udgav flere bøger i de følgende år, men i den brede offentlighed er han siden 2017 blevet mest kendt for sine kontroversielle politiske synspunkter vedrørende nutidige problemstillinger. 

 

Chikane mod højreorienterede på bogmessen i Frankfurt

I forbindelse med bogmessen i Frankfurt i 2017 var der kraftig kritik af tilstedeværelsen af højreorienterede forlag. Der blev opfordret til en ”aktiv diskussion” med uønskede forlag ved deres angivne standnumre, hvorefter disse stande blev ødelagte i ”kampen mod højrefløjen”. Dette fik boghandleren Susanne Dagen fra BuchHaus Loschwitz i Dresden til at oprette Charta 2017. Det kritiseres heri, at højreorienterede forlag som Antaios, Manuscriptum og Tumult blev udgrænset ved bogmessen. Ifølge chartret bestemmer brancheparaplyorganisationen for boghandlere og forlag, hvad der er inden for meningskorridoren for acceptable meninger, og hvad der ikke er. Chartret konkluderer, at vores samfund nu ikke er langt fra at være et meningsdiktatur.

Uwe Tellkamp underskrev som en af de første chartret, hvilket vakte opsigt. 

Susanne Dagens boghandel ligger for foden af Weißer Hirsch ved Elben. Blandt hendes kunder er borgere fra dette område, som Uwe Tellkamp beskrev i Tårnet. Hun insisterer på en fri debatkultur, hvor eksempelvis også Pegida kan komme til orde. Hendes insisteren på at sige sin mening og ikke lade sig kue, som man blev det i DDR, samt hendes engagement i lokalpolitik, har imidlertid betydet, at hun har mistet kunder. 

 

Tellkamp kritiserer Merkels velkomstpolitik

Forud for bogmessen i Leipzig i 2018 arrangeredes den 8. marts et debatmøde i Dresdner Kulturpalast, hvor forfatterne Uwe Tellkamp og Durs Grünbein diskuterede emnet ”Meningsfrihed i Demokratiet”. 

Om flygtningekrisen i Tyskland i 2015 sagde Tellkamp, at ”størstedelen, mere end 95%, ikke flygter fra krig og forfølgelse, men kommer hertil for at indvandre i socialsystemet.” Han gav udtryk for, at der i Tyskland findes en ”meningskorridor mellem ønskede og tolererede meninger”. ”Min mening er tolereret; den er ikke ønsket”. Han vil gerne kunne ytre sin mening uden frygt. 

Tellkamps forlag, Suhrkamp Verlag, lagde efterfølgende afstand til ham på Twitter. Herom siger forfatteren Monika Maron: ”Jeg synes, at det er en uhyrlighed fra forlaget Suhrkamps side. Et forlag er forfatterens eneste holdepunkt. Han har kun et tilhørsforhold til sit forlag, og han forventer støtte og beskyttelse derfra, men ikke forræderi. I mine øjne har forlaget Suhrkamp forrådt dets forfatter, og det er unødvendigt, for ingen forventer, at en forfatter repræsenterer sit forlag – og hvad skulle det også være, et forlags mening?”

Tellkamp selv stillede sig uforstående over for forlagets reaktion og mente, at der var tale om en fordrejning af ord og begreber. Han vil ikke lade sig belære om, hvad han må tænke eller ej. ”Det egentlige problem er nemlig moraliseringen af debatten”. Han mener desuden, at medierne giver stadig mindre plads til afvigende meninger. 

Den tidligere DDR-menneskerettighedsaktivist og forhenværende parlamentsmedlem for CDU, Vera Lengfeld, skrev den 12. marts 2018 på sin blog, at der blev drevet heksejagt mod Uwe Tellkamp. Efter debatmødet havde det såkaldte Dresden Researchkollektiv sammenklippet en tyve minutter lang tendentiøs video, der med dubiøse overskrifter undervejs skulle udstille Tellkamps ”populistiske afsporing”. Optagelsen blev ukritisk delt vidt og bredt på nettet – også af etablerede medier. Tolv minutter inde i optagelsen hedder kollektivets overskrift: ”Tellkamp overtager AfD’s [Alternative für Deutschlands] synspunkter”, og på trods af, at der ikke er belæg for denne titel, blev den efterfølgende videregivet af blandt andre ARD, der ikke havde sat sig ind i, hvem Tellkamp her henviste til (politologen Jascha Mounk). 

Den 15. marts 2018 udsendtes ”Erklärung 2018” på foranledning af Vera Lengfeld. Erklæringen lyder som følger: ”Vi ser med voksende forfærdelse, hvordan Tyskland ødelægges af den illegale masseindvandring. Vi solidariserer os med dem, der fredeligt demonstrerer for, at retsstaten genoprettes ved vores lands grænser.” Blandt erklæringens underskrivere var flere bogudgivere, forskere, kunstnere og forfattere, såsom Thilo Sarrazin, Henryk Broder, Eva Herman og Uwe Tellkamp. Efterfølgende har mere end 165.300 underskrevet erklæringen. 

Vera Lengfeld udtalte i forbindelse med erklæringens offentliggørelse, at ”den føderale regering har begået et åbenlyst lovbrud, der stadig ikke er helet.” Forfatterforbundet forholdt sig dog skeptisk til erklæringen, som de kritiserede for at gøre migranter til syndebukke. 

 

Uwe Tellkamps optræden i medierne i de seneste år

Uwe Tellkamp har i løbet af de seneste år været i medierne flere gange, hvor han har givet udtryk for sine holdninger til aktuelle samfundsspørgsmål. 

Instruktøren Andreas Gräfenstein fulgte i to år Tellkamp, hvorpå 3Sat i 2022 udsendte den halvanden time lange dokumentarfilm ”Tellkamp-sagen – strid om ytringsfriheden”. 

Thilo Sarrazins nyeste bog, Die Vernunft und ihre Feinde, blev præsenteret ved en velbesøgt pressekonference i Berlin den 22. august 2022 af Uwe Tellkamp, der havde en samtale med Sarrazin om bogen. Tellkamp kritiserede Sarrazins tidligere parti, det socialdemokratiske SPD, for ikke at kere sig om manden på gulvet. Politikerne udøver dydsterror og vil redde verden og klimaet, men er knap så interesseret i deres landsmænd, tyskerne. Han sammenlignede med undertrykkelsen i DDR og mente, at der ikke er nogen ægte ytringsfrihed i Tyskland. 

Uwe Tellkamp deltog i marts 2023 i et debatmøde i Frauenkirche i Dresden. Temaet for aftenens debat var: ”Hvor mange meninger kan virkeligheden tåle?” Han talte her om blandt andet regeringens coronapolitik, den nølende våbenleverance til Ukraine og en kønspolitik, der lægger pres på forlagene og medfører irettesættelser på universiteterne. Ifølge Tellkamp er dette et område blandt flere, hvor man forsøger at begrænse ytringsfriheden, og han anser denne udvikling for at være forløberen for et diktatur. 

 

Forholdet mellem det tidligere Øst- og Vesttyskland

Uwe Tellkamp og Vera Lengfeld opfatter tyskerne i det tidligere Vesttyskland som værende arrogante og fordømmende over for tyskerne i øst, hvilket er betegnende for den kløft, der stadig findes her 33 år efter den tyske genforening i 1990. 

Efter Anden Verdenskrig fik Vesttyskland Marshallhjælp og blev hjulpet på vej til at blive et driftigt, demokratisk land, mens Østtyskland skulle betale krigsskadeserstatning til Sovjetunionen og levede i et undertrykkende diktatur med millioner af ofre. Østtyskland var derfor langt bagud ved Genforeningen. Den dag i dag udgør østtyskere kun 2% af erhvervslivets top og mindre end 1% af landets politikere, og de har et løngab på 22-40%. Der er store uddannelsesmæssige forskelle; på universiteternes humaniora har kun ganske få professorer således østtysk baggrund. 

To nyudgivelser, skrevet af forfattere med østtysk baggrund, har skabt debat i Tyskland og er blevet bestsellere. 

Historikeren Katja Hoyers anmelderroste bog Beyond the Wall: A History of East Germany giver et nuanceret indblik i livet i DDR. Hoyer ønsker med bogen at behandle det tidligere Østtyskland som en del af det samlede Tysklands historie, hvorimod den kommunistiske stat traditionelt er blevet betragtet som en slags ”fodnote” eller ”afvigelse” fra det ”egentlige” Tyskland: det tidligere Vesttyskland. 

Litteraturprofessor Dirk Oschmann beskriver i Der Osten: eine westdeutsche Erfindung det forhenværende Vesttysklands syn på det tidligere Østtyskland. Hans bog er siden udgivelsen i februar 2023 blevet solgt i mere end en halv million eksemplarer, og – atypisk for tyske bogudgivelser – er omkring 80% af salget sket i det tidligere Østtyskland. 

 

Synet på østtyskere

Ifølge Oschmann betragter tyskere i vest sig selv som de egentlige tyskere i modsætning til de kunstigt tyske mod øst, selv om de ganske vist snarere opfatter sig selv som moralsk korrekte ”europæere” eller ”verdensborgere”. I vest hylder man i skåltaler mangfoldighed, integration og inklusion, men når det kommer til medborgerne i øst, behandles de med arrogance. De landsdækkende medier beskriver gerne østtyskerne som vrede og utilregnelige borgere, AfD-vælgere, nazister og racister. Oschmann mener imidlertid, at eliten i vest er hyklerisk og har ”udliciteret” den højreekstremisme og fremmedfjendskhed, der findes i hele Tyskland, til kun at være et iboende østtysk fænomen. Hører man om eksempler i vest, er der blot tale om ”beklagelige enkeltstående tilfælde”. 

Oschmann mener, at der i Tyskland findes en dybtliggende foragt for folk mod øst, som kan tilskrives Gustav Freytags roman Soll und Haben fra 1855, der i adskillige årtier nød stor udbredelse i Tyskland. Romanen beskriver tyskerne som arbejdsomme og ”anstændige” mennesker i modsætning til slaverne mod øst, der som barbarer skulle koloniseres, civiliseres og kultiveres. Med en fremmedgørelse over for borgerne i den tidligere kommunistiske stat skulle østtyskerne, i vesttyskernes bevidsthed, have overtaget slavernes rolle. Oschmann tilskriver det en sådan tænkemåde, at navnlig vesttyskere er dybt bekymrede over Alternative für Deutschlands fremgang blandt østtyskere. 

Uwe Tellkamp har bevæget sig fra sin lægegerning og succesrige forfatterskab til at blive en kontroversiel person ved at sætte ord på nogle østtyskeres vrede over indstillingen hos mange tyskere i vest.