Vestens glade selvmord

Historien kender talløse eksempler på kulturer, folk og samfundssystemer, der er gået til grunde og forsvundet, men som regel har de besejrede gjort modstand, så godt de kunne.

I dag står vi over for et enestående fænomen, nemlig et Vesten, der fejrer sin undergang som en sejr, byder sine banemænd inden for og forfølger enhver, der advarer mod konsekvenserne af denne dødsdrift.

Tal fra det europæiske grænseagentur, offentliggjort i december, viser, at mere end 308.000 ikke-ukrainske migranter illegalt ankom til EU i de første 11 måneder af 2022. Det er det største antal siden 2016, da tilstrømningen vakte betydelig opsigt. Men europæerne har nu i den grad vænnet sig til folkevandringen, at den knapt bliver omtalt.

Ud over de illegale ankommer naturligvis et langt større antal legale migranter fra tredjeverdenslande, der på ganske få år totalt har ændret befolkningssammensætningen og det samfundsmæssige og politiske klima.

Vi har åbenbart accepteret folkeudskiftningen som en uafvendelig skæbne. Vi skal tilmed byde de fremmede velkommen, fordi vi ikke fortjener bedre.

Europas oprindelige folk hjælper selv med til deres undergang ved at undlade at sætte børn i verden. Man kan knapt pege på et sted, hvor fødselsraten er høj nok til at bevare de oprindelige indbyggeres befolkningstal.

For at bevare folketallet skal hver kvinde i gennemsnit føde 2,1 børn, men tal fra Verdensbanken viser, at de fleste vestlige lande ligger langt under: I 2020 var situationen, at tyske kvinder i gennemsnit fik 1,5 børn, i Italien og Polen 1,3, I Storbritannien 1,6, i Spanien 1,2, i Rusland 1,5, i Danmark og Island 1,7, i Norge 1,5 og i USA 1,6 – blot for at tage nogle eksempler. Man skal ikke være den store matematiker for at regne ud, at med sådanne fødselstal uddør befolkningerne og efterlader et tomrum, der uvægerligt vil blive fyldt af mere frugtbare folk fra Afrika og den muslimske verden. Men det er overhovedet ikke noget debatemne i EU, hvor man i stedet hylder The Great Reset.

Få har opdaget eller tænkt over, at med en voksende andel af muhamedanere og afrikanere kommer Europa i stigende grad til at ligne Congo eller Egypten, og at vore børn og børnebørn kommer til at leve i en verden, som de nulevende næppe ville kunne genkende. Og hvis nogen gør opmærksom på, at det vil ende sådan, bliver de censureret eller fortrængt fra den offentlige samtale.

Aldrig før har hele befolkninger fejret deres eget selvmord.