Kan en drone genkende og flyve udenom mennesker uden at kompromittere deres privatlivsrettigheder? Kan flere, autonome, droner i fælleskab løse en forudbestemt opgave? Kan en drone selv flyve til en sikker position, hvis underlaget skrider? Ja, ja og ja! Hos Alexandra Instituttet er det blandt resultaterne af et to-årigt drone-projekt.
Det er ikke ligetil at få flere droner til at løse én opgave sammen. Styrer man dronerne manuelt, vil det være svært at bedømme deres position på afstand, og derfor vil der være en risiko for, at de støder ind i hinanden eller forhindringer i området, som træer, bygninger – eller mennesker. Nogle autonome droner, som er i anvendelse i dag, kan til dels bestemme afstanden til objekter i området, hvor de flyver. Problemet er bare, at de autonome droner altid er koblet op til én styringsenhed pr. drone. Det vil sige, at hvis to droner er sat til at tage billeder af et stort område, og de hver dækker halvdelen af områdets areal, så kan man ikke sikre, at de ikke kommer ind i en radius af 5 meter på hinanden. Det vil igen vil give risiko for, at de støder ind i hinanden, det kunne være ved et vindpust eller lignende.
Men, ved at have én styringsenhed koblet til flere droner på samme tid, kan man sørge for, at dronerne tilpasser sig hinanden under opgaven, så de ikke kommer for tæt på hinanden eller andre forhindringer i området. Og det har et team ved Alexandra Instituttet nu fundet ud af, hvordan man kan gøre i praksis. Det vil sige, at man kan løse større opgaver med flere droner på kortere tid – også fordi at man således kan udnytte flere droners relativt korte batterilevetid på én gang.
”Nu vil én person kunne løse en opgave, som normalt krævede to eller flere personer og væsentligt længere tid. Det kunne eksempelvis være en opgave som at monitorere udviklingen i et byggeri på en byggeplads over tid. Vi fjerner nogle hovedpiner fra processen ved at lade computeren udregne, hvordan dronerne skal flyve for at løse opgaven optimalt, side om side – med langt færre risici”, forklarer Morten Skov Jørgensen, der har stået i spidsen for det team, der har gjort det muligt at flyve med flere autonome droner samtidig.
Tilføjet software åbner et væld af muligheder
Men også andre muligheder er nu i spil med droner. Eksempelvis er Alexandra Instituttet lykkedes med at installere en softwarekomponent i droner, så de kan genkende mennesker og flyve udenom dem i realtid – uden at gemme data. Det er både relevant i forhold til at forhindre, at dronen skulle falde ned og ramme mennesker, men også i forhold til at undgå at folk, der går under dronen, bliver fanget på billeder taget af dronen. Software-udvidelsen til dronen er løst ved hjælp Edge Computing (Edge ML), hvor man tilføjer komponenten udenpå dronen og derfor ikke skal bruge mange penge på at udvikle den med funktionen fra starten. På samme måde har Alexandra Instituttet lavet andre tilføjelser til droner, som kan bruges til at løse aktuelle udfordringer.
Eksempelvis har teamet installeret en sensor på droner, så de kan måle mængden af gas, støv eller lignende i luften, så man blandt andet kan holde øje med, om man holder sig inden for grænsen af, hvor meget støv der må være i luften på en byggeplads.
Ligeledes kan man ved hjælp af et installeret gyroskop få dronen til at sætte af og finde en forudbestemt, sikker position, hvis det underlag, den står på, skrider eller vipper over en værdi, man har defineret på forhånd.
”Nogle har holdt sig tilbage fra at udnytte dronernes fulde potentiale på grund af den forholdsvis stramme lovgivning, der er på området i dag. Men der bliver åbnet for, at vi snart vil kunne udnytte de mange, nye muligheder, når den nye EU-bekendtgørelse om droner offentliggøres ved årsskiftet. Det betyder eksempelvis, at reglen, om at droner skal være i ens ’visual line of sight’, ændres. Fremover vil man for eksempel på en byggeplads, hvor man i dag har en person til løbende at tage dronebilleder af byggepladsen til monitorering, kunne programmere en drone til at gøre det automatisk en gang om ugen. Det vil spare ressourcer. Og sådan er der flere muligheder, der åbner sig nu. Derfor har man chancen for at blive frontrunner i sin branche, hvis man begynder at forberede sig med de nye teknologier allerede nu. Og det behøver ikke koste alverden”, forklarer Morten Skov Jørgensen.
Se videoen, hvor Morten Skov Jørgensen og Fredrik Dalland Holsten demonstrerer de nye teknologiske muligheder med droner her og tag fat i Morten Skov Jørgensen, hvis du vil høre mere om mulighederne med droner.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)