Vil Danmark indføre vaccinetvang?

Skal det være frivilligt at få en vaccine mod covid-19? En opgørelse foretaget af Reuters viser, at lande som Italien, Grækenland og Storbritannien har eller vil indføre tvungen vaccination af ansatte i sundhedsjob. Siger de ansatte nej, så risikerer de at miste deres job, oplyser Berlingske.

”Trods politikernes løfter om, at det at tage en vaccine mod covid-19 er absolut frivilligt, så kommer kravene nu snigende i land efter land i Europa.

I Tyskland er nye omfattende vaccineplaner netop blevet afsløret. Grækenland kræver en dobbeltvaccination, hvis man skal kunne besøge en indendørs bar eller biograf. I Frankrig har præsidenten bl.a. indført krav om, at sundhedspersonale skal være vaccineret inden 15. september, hvis de skal kunne fortsætte med at arbejde.

Og en række andre lande, herunder Polen, har planer om at gøre det til et lovkrav at være vaccineret, hvis man tilhører bestemte risikogrupper”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)