VIL HISTORIEN GENTAGE SIG?

Debatindlæg af fiskeskipper Nils Tvilling, Strandby  

Den 12. september 1683 er for de fleste vesteuropæere en betydningsløs dato. Men datoen og de begivenheder, der knytter sig til den, får mere og mere aktualitet i europæisk kulturhistorisk sammenhæng.

Wien havde op til denne dato været belejret i 2 måneder af osmanniske styrker, anført af storvisir Kara Mustafa Pasha. Storvisiren havde krævet betingelsesløs overgivelse, som dog blev afvist af general Ernst Rudiger Von Starhemberg, kommandanten for det belejrede Wien.

Osmannerne havde tidligere forsøgt at erobre Wien i år 1529, men det lykkedes ikke Sultan Suleiman Den Prægtige at erobre Wien. I 1664 ved Sankt Gotthard vandt den østrigske hær over en osmannisk hærstyrke, og der blev efterfølgende, parterne imellem lavet og underskrevet en 20-års fredsaftale. I år 1682 nægtede Sultan Mehmed d.4. at forny fredsaftalen og osmannerne planlagde nu at omringe og erobre Wien.

Den østrigske konge Leopold d.1. anede uråd og forlod i foråret 1683 Wien sammen med 80.000 indbyggere for at tage ophold i Linz. Der er lidt usikkerhed om antallet af de osmanniske styrker, som gennem foråret og forsommeren 1683 blev samlet omkring Wien, men antallet anslås til mellem 150.000. til 300.000 mand.

Det tysk-romerske rige samlede i sensommeren 1683 adskillige tusinde soldater sammen i sydøst Tyskland med henblik på at komme Wien til undsætning. Der var også forhandlinger i gang mellem det tysk-romerske rige og den polske konge Jan Sobieski III, om en mulig alliance for at befri det belejrede kristne Wien.

Alliancen blev dannet, og den 12. september 1683 tidligt om morgenen angreb alliancen de osmanniske styrker, som havde omringet og belejret Wien, og drev dem på flugt. De ca. 20.000 polske ryttersoldater i alliancen var udstyret med 6 meter lange lanser og stærkt

medvirkende til alliancens sejr. Det osmanniske nederlag var totalt, og den osmanniske (muslimske) fremstød i Europa blev stoppet takket være initiativ fra modige og fremsynede mennesker i det sydøstlige og østlige Europa.

Som ansvarlig for det forsmædelige nederlag blev storvisir Kara Mustafa Pasha af sine egne dømt til døden og kvalt i en silkesnor den 25. december 1683 i Beograd.                                         

Det store spørgsmål 

Det store spørgsmål er nu, om historien er ved at gentage sig, og det bliver befolkningerne i Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn, som skal vise vejen frem, og redde det kristne Europa fra kulturel udslettelse. Den kristne kulturs Europa, som de sidste fire hundrede år har beriget menneskeheden med opfindelser, arkitektur, malerkunst, poesi, litteratur og musik af ypperste karat.

Den kristne kulturs Europa udfordres i dag af en mellemøstlig totalitær ideologi, somtilsyneladende ikke beriger menneskeheden med andet, end had og terror. Visse politikere i Skandinavien og Vesteuropa forstår ikke situationens alvor, men accepterer i globalismens og tolerancens hellige navn, at den kristne kulturs Europa skal lade sig besejre af en kvindeundertrykkende lovreligion, som bevisligt kuer ytringsfriheden og forhindrer innovation og positiv samfundsmæssig udvikling.

Politikere i Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn har forstået, hvad der foregår, og har med stor opbakning fra deres befolkninger klart givet udtryk for, at de ikke ønsker de samme tilstande, som hersker i visse vesteuropæiske lande, inklusive Danmark, som er blevet kulturberiget med terrorhandlinger, voldtægter, overfald, koranblokke, forhøjet politiberedskab, afklædning i lufthavne mv. Årsagen til disse tilstande erkender de fleste voksne mennesker, medmindre de lider af faktaresistens.

Det er ønskværdigt om standhaftigheden og det politiske klarsyn, som politikere og befolkningerne i Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn udviser, kunne brede sig til visse naive faktaresistente politikere i det vestlige EU og Skandinavien, inden det er for sent.

Men visse faktaresistente politikere i det vestlige EU-område tør nok ikke sige fra, men lader sig fortsat trække rundt ved næsen, af den tidligere kansler, fru Merkel. Man skulle jo nødigt spolere sin fremtidige politiske karriere i det store politiske EU- cirkus, hvor det optimale som EU-politiker må være at optræde på slap line sammen med den magtfulde ex-kansler.

Retten til at tale frit, forsamles frit, skrive frit, læse frit, ja disse friheder tager mange unge mennesker i dag som en selvfølge, men værdien af frihed forstår mennesket først, når den mistes.

En af de store hjørnestene i demokratiet (folkestyre) er ytringsfrihed. Når denne hjørnesten fjernes, vakler og kollapser demokratiet. Friheden og demokratiet var frarøvet befolkningen i Polen Tjekkiet Slovakiet og Ungarn i mange år, og de fik den først tilbage for ca. 25-30 år siden. Da befolkningerne i disse lande kan huske ufrihedens snærende bånd, vil de kæmpe for retten til at være herre i eget hus og selv bestemme, hvem der skal indlades i huset.

Gid vi danskere måtte tage ved lære af dem og ikke lade os besnære og bedrage af misforstået tolerance og ødelæggende globalisme og aldrig tage frihed under ansvar som en selvfølgelighed.