Modsat tidligere støtter Frankrig og Tyskland nu fælles gældshæftelse, skriver Berlingske.
EU’s to største lande foreslår et lån på 3.500 milliarder kroner – for hele unionen, og det bliver vildere endnu: Frankrig og Tyskland mener begge, at en stor del af det fælles lån skal gives som direkte overførsler til nødstedte sydeuropæiske medlemslande Italien, Spanien og Portugal uden krav om, at pengene bliver betalt tilbage.
Statsminister Mette Frederiksen (S) har sammen med Sebastian Kurz, svenske Stefan Löfven og hollandske Mark Rutte skabt en robust alliance, der siden efteråret har stået hårdt fast på en restriktiv finanspolitik i EU. Men nu står det klart, at Merkel har skiftet standpunkt og er blevet fortaler for fælles EU-gæld og direkte overførsler.
Selv om sydeuropæerne jubler, siger finansminister Nicolai Wammen (S), at Danmarks position ikke er forandret med det tysk-franske forslag. Men presset på den danske regeringen øges, og det kan ende med, at Danmark bliver nødt til at gå med til fælles gældshæftelse i EU.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)