Antallet af tredjegenerationsindvandrere ventes ottedoblet frem mod 2060, viser en ny befolkningsfremskrivning. Undervisningsminister Merete Riisager (LA) er foruroliget, og integrationsministeren mener, at vi kan ende i en ”fuldstændig uoverskuelig” situation, skriver Berlingske.
Siden 2007 er den tredje generation af indvandrere i Danmark mere end tredoblet. I dag bor der således omkring 24.000 tredjegenerationsindvandrere i Danmark, hvoraf cirka 92 pct. har ikkevestlig oprindelse, og de fleste har tyrkisk eller pakistansk baggrund.
Tallene bekymrer undervisningsministeren. ”Jeg er bekymret for, hvilket samfund mine børn kommer til at vokse op i. Med de kultursammenstød, som vi allerede ser, og med de statistikker, som viser, at der ikke er et multikulturelt, men et duokulturelt samfund. Som et lille land kan vi ikke holde til, at de her problemer bliver ved med at vokse”, siger Merete Riisager med henvisning til befolkningsfremskrivningen.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)