WOW! 1000 kr. i bøde for at råbe “Allahu akbar”

Der er en forbindelse imellem terrorisme og højlydt lovprisning af Allah, mener schweizisk politi. Ekspert peger på, at politiet måske også ser en sammenhæng imellem moskeer og terror.

Schweizisk politi har straffet en muslim med en bøde på 150 schweiziske frank (ca. 1000 kr.) for at prise sin gud på en offentlig plads. Manden påstår, at han blot råbte “Allahu akbar” i glæde over tilfældigvis at være stødt på en ven. Han har forklaret de schweiziski myndigheder, at udtrykket bruges ganske ofte blandt muslimer uden at der menes noget ondt med det.

Men den forklaring købte politiet ikke.

Ifølge politiet er der en forbindelse imellem den arabiske lovprisning af Allah og terrorisme. Derfor er der risiko for, at “folk kan blive bange og gå i panik.” I hvert fald hvis det råbes på en måde, der kan forstås truende, fortæller politiet. Det skriver Schaffhauser Nachrichten.

Amir Dziri, professor i islamiske studier og direktør for dent schweiziske Center for Islam og Samfund ved Friburg Universitet hæfter sig ved, at bøden netop blev givet, fordi det religiøse slagord blev råbt på en måde, der kunne forstås truende. Sætningen er altså ikke i sig selv ulovlig i Schweiz, hvilket ifølge professoren ville have været en indskrækning af ytringsfriheden.

Amir Dziri vurderer, at opførelsen af en lokal moské kan have bidraget til politiets vagtsomhed overfor terrorangreb.

Udover bøden skulle manden også betale 60 frank (ca. 400 kr.) i sagsomkostninger.

Sagen er endnu et eksempel den øgede skepsis overfor islam og muslimer i Europa.

En tværeuropæisk undersøgelse viste i 2017, at hele 55 procent af europæerne ønsker et fuldt stop for muslimsk indvandring. En anden tværeuropæisk rundspørge fra 2018 viser, at 42 procent mener, at islam er grundlæggende i strid med vestlig kultur og værdier.

Hvad mener du? Er islam i strid med vestlig kultur? Skriv din mening i kommentarfeltet herunder.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)