Patienter er blevet dræbt på hospitaler. Civile har mistet livet i etnisk motiverede angreb. 176 nødhjælpsarbejdere er blevet slået ihjel. Og i den værste periode døde 3-5 børn dagligt i lejre for internt fordrevne – af sygdomme, der kunne være undgået. Volden har haft ekstreme konsekvenser i de ti år, Sydsudan har været uafhængigt. Det beskriver Læger uden Grænser i en ny rapport.
Selv om landet har været uafhængigt i ti år, står det skidt til i Sydsudan. Konflikt og vold er hverdag, og i fem af årene har landet været kastet ud i borgerkrig. I dag vurderes 8,3 millioner mennesker – mere end to tredjedele af befolkningen – at have et stort behov for humanitær hjælp og beskyttelse.
Allerede før uafhængigheden havde regionen enormt brug for hjælp, og Læger uden Grænser har derfor været til stede siden 1983. I en ny rapport beskriver organisationen de seneste 10 år, hvor behovene trods uafhængighed ikke er blevet mindre.
1,6 millioner er stadig internt fordrevet, og selv ikke nødhjælpsarbejdere, som yder hjælp og redder liv, kan være i sikkerhed. Siden uafhængigheden er 176 blevet dræbt, herunder 24 medarbejdere fra Læger uden Grænser. Fem af drabene skete, mens medarbejderne var på arbejde.
En af Læger uden Grænsers medarbejdere fortæller om sin oplevelse i 2017:
”Det er et farligt arbejde, vi udfører som sundhedsmedarbejdere. Vi følger befolkningen, hvor de er og tager hen. På et tidspunkt brugte jeg otte timer sammen med andre i et sumpområde, hvor vi gemte os fra bevæbnede mænd. Fem mennesker blev skudt og døde omkring mig i den periode. Jeg kan huske, at jeg så en mor, der holdt sit barn og forsøgte at amme ham. Hun vidste ikke, at barnet var dødt.”
Under borgerkrigen måtte millioner flygte fra deres hjem, og næsten 400.000 mennesker mistede livet. Mange var etnisk motiverede drab på civile, herunder både børn og ældre. Nogle af de mest ekstreme voldsepisoder er sket på steder, hvor man burde kunne være i sikkerhed, fx på hospitaler, hvor patienter og folk, der havde søgt tilflugt, blev dræbt i nogle brutale angreb.
I 2011, da uafhængigheden blev en realitet, var der mindst 30 humanitære kriser i gang. Og volden har både haft store direkte og indirekte konsekvenser. Den har gjort adgangen til lægehjælp sværere, såsom muligheden for at blive vaccineret. Samtidig er risikoen for smittespredning steget, for i lejrene for de internt fordrevne er forholdene usle. Der mangler ofte det mest basale som adgang til nok mad, rent vand, ordentlige toiletter og et nogenlunde sted at bo.
Mens det stod værst til i landet, registrerede vi dagligt 3-5 børn i lejrene, der døde af sygdomme, som kunne være undgået. Malaria er den største dræber, og derfor er en stor del af hjælpen, vi yder, forebyggelse og behandling af malaria. Gennem de ti år har vi behandlet 2,3 mio. malariatilfælde.
Den humanitære krise er kun blevet værre af, at Sydsudan har et svagt, underfinansieret sundhedssystem, som mange steder er ødelagt, andre steder overset. I 2020 var der omkring 2.300 sundhedsfaciliteter, men 1.300 kunne ikke tage imod patienter.
Selv hvis Sydsudan udvikler sig positivt, vil landet fortsat være sårbart, hvis en ny krise rammer i den nærmeste fremtid. Derfor fortsætter Læger uden Grænser sit engagement i landet.
Læger uden Grænser i ti år i Sydsudan:
- 9,2 millioner ambulante konsultationer udført
- 2,3 mio. tilfælde af malaria behandlet
- 146.000 patienter med fejlernæring behandlet
- 635.000 vaccinationer mod mæslinger gennemført, og flere end 14.700 behandlet for mæslinger
- 23.000 behandlet for kala azar, en parasitsygdom
- 53.000 konsultationer om psykisk helbred udført
- 47.000 patienter behandlet for fysisk vold
- 52.500 kirurgiske indgreb gennemført
- 515.000 patienter indlagt, herunder 182.000 børn under fem år
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)