11.5kg hash m.m. beslaglagt under tre dages aktion på Christiania

Hash
Arkivbillede.

De sidste tre dage har Operativ specialafdeling under Københavns Politi arbejdet i Pusher Street og området omkring Christiania i aktion imod den organiserede hashhandel.

Aktionerne har været vendt med både købere og sælgere af hash, og der er blandt andet blevet brugt drone, for at kunne skygge køberne efter indkøb af hash. De sidste dages indsats har resulteret i, at mere end 60 købere er blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

I forbindelse med aktionerne har politiet blandt andet fortaget følgende beslag:

11.691,6 g hash
3.478 joints
8 lsd mærker
26.731 kr. i kontanter

Politiet: Vi kommer tilbage
– Vi kører disse aktioner for at understrege, at det er risikabelt både at købe og sælge hash på Pusher Street. Og jeg kan garantere, at vi kommer tilbage, siger vicepolitiinspektør Lars-O. Karlsen.

LÆS OGSÅ:  Nu er der faldet dom – var i besiddelse af 270kg hash og en AK47

I forbindelse med onsdagens aktion blev en leverandør til Pusher Street pågrebet, da denne var ved at afhente hashprodukter i en parkeret bil udenfor Christiania. Manden vil blive fremstillet i Dommervagten i morgen.

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN

Vælg beløb