136 km/t – og bilen beslaglagt

FAXE: 

En af politiets målebiler fra den automatiske trafikkontrol stod søndag mellem klokken 14.01 og 19.25 på Køgeven i Faxe, hvor den højst tilladte hastighed er 60 km/t. Det kom blandt andet til at koste en 59-årig mand både kørekort og bil. Han blev målt til at køre ikke mindre end 136 km/t, og ca. fem timer senere kontaktede politiet den 59-årige på hans bopæl, hvor han blev sigtet for hastighedsovertrædelsen, hans førerret blev inddraget, og hans bil blev beslaglagt.

Ud over den 59-årige blev 64 andre trafikanter sigtet for at køre for hurtigt, og 10 står til et klip i kørekortet.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)