14-årig pige frihedsberøvet og seksuelt krænket – nu er der nyt

Østre Landsret har lørdag bestemt, at to af de tre mænd, der er sigtet for at have frihedsberøvet og seksuelt krænket en 14-årig pige i Store Heddinge i søndags, skal varetægtsfængsles. Midt- og Vestsjællands Politi har allerede igen frihedsberøvet de to mænd, som søndag vil blive fremstillet i retten i Roskilde med henblik på fastsættelse af fristen for varetægtsfængslingens længde.

 

Østre Landsret har lørdag formiddag bestemt, at to mænd på 21 og 22 år fra Køge kommune skal varetægtsfængsles i en sag, hvor de er sigtet for frihedsberøvelse og seksuel krænkelse af en 14-årig pige i Store Heddinge søndag aften.

Midt- og Vestsjællands Politi har allerede igen frihedsberøvet de to mænd i løbet af lørdag eftermiddag, idet den 21-årige blev anholdt på sin bopæl, mens den 22-årige meldte sig selv til politiet.

Begge har tidligere været anholdt i samme sag sammen med en 24-årig mand fra Køge kommune. Alle tre mistænkte blev i onsdags fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Roskilde, som bestemte, at de alle skulle løslades. Den 22-årige var dog allerede blevet anholdt i mandags, hvor han i et grundlovsforhør ved Retten i Roskilde fik sin anholdelse opretholdt i op til 72 timer, mens politiet ledte efter de to øvrige mistænkte i sagen.

Anklagemyndigheden kærede byrettens kendelse om løsladelsen, hvorfor Østre Landsretten skulle vurdere, om der måtte være grundlag for varetægtsfængsling i sagen.

Den tredje og 24-årige mistænkte skal ifølge landsrettens kendelse ikke varetægtsfængsles og er således på fri fod under politiets efterforskning af sagen.

Retten i Roskilde skal søndag i et retsmøde kun tage stilling til længden af varetægtsfængslingen i sagen.

Også Østre Landsret har behandlet sagen for lukkede døre, hvorfor politiet ikke kan oplyse yderligere om den.

Få 24NYT LEVERET GRATIS PÅ MAIL

Du kan altid afmelde dig både nyhedsmail og samtykke. Vi deler ikke din email-adresse med andre. Nyhedsmailen kan af og til indeholde reklame. Når du tilmelder dig her, accepteres disse vilkår.

24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.

Vær med til at sikre avisens fremtid

29,-/uge

Mindstepris 749,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md.

19,-/uge

Mindstepris 989,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 1 år –  kun 989kr. pr. år

Spar 1560 kr.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)