16-årig dreng sigtet for ildspåsættelse

Drengen blev anholdt på fersk gerning, og der venter ham nu et retligt efterspil. Parallelt med dette er Sønderborg Kommune inddraget i sagen.

 

Syd- og Sønderjyllands Politi har sigtet en 16-årig dreng fra Als for at stå bag tre mindre, påsatte brande i Kettingmark i Augustenborg i Sønderborg Kommune.

Brandene opstod søndag og mandag aften samt torsdag aften, hvor den 16-årige dreng blev anholdt af politiet på fersk gerning.

Den 16-årige dreng er blevet afhørt og har erkendt ildspåsættelse af de tre påsatte brande.

Drengen er blevet løsladt efter endt afhøring, men der venter ham nu et retligt efterspil. Parallelt med dette er Sønderborg Kommune inddraget i sagen i forhold til at yde den 16-årige dreng den fornødne hjælp.