16-årig pige voldtaget af udlænding – retten idømmer fængsel og udvisning

En 19-årig mand er i dag ved Retten i Odense idømt 3 års fængsel for voldtægt og flere andre seksuelle overgreb mod en 16-årig pige. Den dømte blev desuden udvist af Danmark for bestandig.

Voldtægten fandt sted til en fest i Vissenbjerg den 29. marts 2018, hvor gerningsmanden og ofret mødte hinanden for første gang. Den tiltalte blev fremstillet i grundlovsforhør dagen efter voldtægten og har været varetægtsfængslet siden.

– Den tiltalte blev dømt for voldtægt, og når man ser på sagen, så var der heller ingen tvivl. De objektive beviser viste en voldtægt, forklaringerne viste en voldtægt. Det samlede billede stod derfor helt klart og passede med den tiltale, der var rejst, siger anklager Stephanie Reby.

-Jeg er meget tilfreds med, at det er slået helt fast, at der er sket en voldtægt. Retten har valgt at se denne voldtægt som en kontaktvoldtægt. Forskellen mellem de forskellige former for voldtægt er afgørende, da en overfaldsvoldtægt, hvor offer og gerningsmand ikke kender hinanden, straffes markant hårdere end en kontaktvoldtægt. Jeg mener, at vi var ganske tæt på en overfaldsvoldtægt i denne sag – også set i lyset af de øvrige overgreb, den dømte begik. Derfor havde jeg gerne set, at straffen var endt på et højere niveau, men sådan som dommen er faldet ud, er jeg tilfreds med straffen, siger anklager Stephanie Reby.

LÆS OGSÅ:  Mellemøstlig mand begår tricktyveri mod 70-årig dame

Straffesagen blev behandlet for lukkede døre på grund af sagens karakter, og det er derfor ikke muligt at komme nærmere ind på indholdet af de forklaringer, der blev afgivet i retten

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)