Ung mand overfaldet efter skolefest – Faxevej, Hårlev – Stevns
Kl. 21.25 torsdag anmeldte pårørende til en 17-årig dreng fra Hårlev, at den 17-årige kort forinden var blevet overfaldet under ophold ved en skole, hvor en skolefest netop var afsluttet.
Politiet fik på stedet kontakt til den 17-årige, der ikke umiddelbart havde nogen behandlingskrævende skader, men oplyste at være blevet sparket med et ”flyvespark” i hovedet. Efterfølgende havde samme person også slået ham i hovedet med noget, der viste sig at være en våd papirrulle.
Den 17-årige blev vejledt om at lade sig undersøge på skadestuen, og ud fra diverse forklaringer fra de tilstedeværende og offeret kunne politiet identificere den mistænkte som en 15-årig dreng fra Hårlev, som blev fundet i nærheden og anholdt.
Den anholdte blev kørt til politistationen i Køge, hvortil hans værger og de sociale myndigheder blev tilkaldt, så de kunne overvære afhøringen i sagen om vold mod den 17-årige.
Den 15-årige blev løsladt omkring midnat, men kan forvente at høre nærmere fra politiet, når sagen mod skal afgøres.
24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.
Vær med til at sikre avisens fremtid
29,-/uge Mindstepris 749,-
Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md. | 19,-/uge Mindstepris 989,-
Min. abonnementsperiode: 1 år – kun 989kr. pr. år Spar 1560 kr. |