18% af verdens befolkning er Early Adopters af teknologi. Hvem er de?

Ny software, smart homes og digitale assistenter. Hvem er de forbrugere, der stiller sig først i køen, når det kommer til ny teknologi?

Vores whitepaper ‘First in line: Early technology adopters around the globe’ undersøger tech-adoption på tværs af 25 markeder verden over. Undersøgelsen er baseret på mere end 370.000 interview med forbrugere om deres vaner og holdninger i forbindelse med brugen af teknologi. Whitepaperet indeholder også en dybdegående analyse, der undersøger smart home-enheder i USA, bærbare tech-enheder i Storbritannien, 5G i Frankrig, digitale assistenter i Tyskland, TV i Indien og smartphones i Indonesien.

Vores data viser, at knap en femtedel (18%) af forbrugerne i de 25 markeder er Early Adopters af teknologi – hvoraf 9% siger, at de aktivt søger efter nye enheder og services, og 4% siger, at de altid er interesserede i at bruge nye teknologiske produkter, så snart de kommer på markedet.

Early Adopters af teknologi er en lukrativ gruppe for alle i teknologi-sektoren, eftersom denne gruppe (per definition) vil være den første til at købe nye produkter. Men derudover er denne gruppe også mere tilbøjelig end den gennemsnitlige forbruger til at købe etableret teknologi.

De er generelt engagerede i teknologi på et helhedsorienteret niveau og erklærer sig enige i, at:

  • “Teknologi forandrer mit liv til det bedre”
  • ”Jeg tror på, at der er en teknologisk løsning på alle menneskehedens problemer”

13% af danskerne er Early Adopters af teknologi

I Danmark siger 9%, at de altid interesseret i at bruge nye teknologiske produkter, og 4% siger, at de aktivt søger efter nye teknologiske enheder og services, så snart de kommer på markedet.

Tech-entusiasterne i Danmark er i overvejende grad yngre, de er mænd og de har en højere disponibel indkomst end den generelle befolkning.

46% af tech-entusiasterne, siger selv de har en dyr smag mod 25% af befolkningen generelt, og 82% af villige til at betale for god kvalitet. De læser også i højere grad anmeldelser end den generelle befolkning.

50% mener ikke, at de ville kunne klare en dag uden mobilkommunikation.

Om undersøgelsen

Data stammer fra vores syndikerede produkt YouGov Plan & Track og er baseret på 370.000 interview med forbrugere om deres vaner og holdninger i forbindelse med brugen af teknologi på tværs af 25 markeder med udvalgte personer i alderen 18+ år fra YouGov panelet.

Alle undersøgelser blev foretaget online, og i nogle af landene er internettets udbredelse begrænset til, at man kan sige, at eksemplerne kun repræsenterer den del af befolkningen, der er online.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)