2019 blev det dødeligste år for verdens nødhjælpsarbejdere

Krigszonerne verden over breder sig, og krigene bliver mere og mere voldelige. 75 år efter FN blev dannet med målet om at sikre international fred, estimerer selvsamme organisation, at hele 168 millioner mennesker har brug for humanitær hjælp.

Samtidig med at de humanitære behov vokser, bliver nødhjælpsarbejdere i højere grad direkte militære mål i krigens rædsler. Sådan blev 2019 det dødeligste år for nødhjælpsarbejdere. 484 nødhjælpsarbejdere blev ofre for større angreb. 142 med dødelig udgang, 234 blev hårdt sårede og 124 blev kidnappet.

Som generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp mærker Birgitte Qvist-Sørensen, hvordan nettes strammes om den organisation, hun står i spidsen for:

”I 2019 var vi nødt til at evakuere medarbejdere i Syrien, Congo, Sydsudan og Libyen, fordi de var i risiko for at blive fanget i kamphandlinger eller i risiko for at blive direkte militære mål”

Ifølge Birgitte Qvist-Sørensen er det tydeligt, at nødhjælpsarbejdere ikke er fredet i krigen på samme måde, som de historisk set har været:

”Folkekirkens Nødhjælp har heldigvis ikke mistet nogle af vores medarbejdere som konsekvens af kamphandlinger. Men når vi arbejder i verdens mest usikre lande, som vi i høj grad gør, bruger vi mange ressourcer på at sikre vores medarbejderes sikkerhed. Det er vi selvfølgelig forpligtiget til. Alligevel ville jeg ønske, at der var en større respekt for nødhjælpsarbejderes upartiske og humanitære mandat, så vi kunne bruge alle vores kræfter på at hjælpe de nødstedte mennesker, vi er sat i verden for,” siger Birgitte Qvist-Sørensen.

En af hovedårsagerne til, at det er blevet mere usikkert at lave humanitært arbejde i konfliktramte områder er, at flere og flere af verdens krige er domineret af militante grupperinger, der ikke repræsenterer nogen stat – grupper som i mange tilfælde også kan betegnes som terrororganisationer. Sådanne grupperinger opererer ofte i uoverensstemmelse med international lov.

På baggrund af tallene og den tragiske kontekst, som de humanitære organisationer opererer i, sender Folkekirkens Nødhjælp og en række andre organisationer nu en opfordring til FN’s Sikkerhedsråd. Organisationerne appellerer til, at sikkerhedsrådet opretter en særlig enhed, der skal efterforske angreb mod nødhjælpsarbejdere og sikre juridiske konsekvenser for dem, der trodser international lov.

Birgitte Qvist-Sørensen håber, at FN vil benytte den igangværende generalforsamling til at sikre bedre arbejdsbetingelser for humanitære organisationer, da det i sidste ende er med til at sikre mere hjælp til de mennesker, der er i nød:

”I Folkekirkens Nødhjælp har vi et princip om, at vi ikke kører i pansrede køretøjer, og vi har ikke nogen armerede vagter eller lignende på vores lønningslister. Vi vil helst udelukkende bruge pengene på nødhjælp, og det håber jeg, at vi kan blive ved med. Men det kræver, at det har en konkvens at udsætte nødhjælpsarbejdere for angreb,” siger generalsekretæren for Folkekirkens Nødhjælp.