2023: Nedgang i dansk økonomi på 0,1 pct.

Novo Nordisk betyder uhyre meget for den danske økonomi og på afgørende områder faktisk meget mere, end vi tidligere har regnet med, skriver Berlingske.

”Det kan man se, hvis man graver ned i de nye tal for væksten i den danske økonomi for 2023, som netop er kommet fra Danmarks Statistik. Heri kan man se, at vores økonomi voksede med 1,8 pct. sidste år, og al tale om en recession kan forstumme. Men hvis vi trækker medicinalindustrien ud af tallene, var der en nedgang i vores økonomi på 0,1 pct. i 2023.

Uden medicinalindustrien er 2023 det ringeste år for den danske økonomi siden finanskrisen. For virksomheder i Jylland betyder det ikke så meget, at det går godt for Novo Nordisk. Her er det mere stilstand, som præger billedet.

Novo Nordisk har drevet godt 20 pct. af den samlede private jobvækst over det seneste år. Tilbage i starten af 2022 drev Novo Nordisk kun cirka 1 pct. af den samlede årlige jobvækst på det private arbejdsmarked. Novo Nordisk har dermed på kort tid udviklet sig til en meget væsentlig jobmotor i dansk økonomi”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)