Mand anholdt og varetægtsfængslet i sag om voldtægt i pirattaxa
En 35-årig mand er ved Retten i Lyngby blevet varetægtsfængslet i 14 dage for en voldtægt begået i Lyngby den 1. september
Manden blev i dag klokken 11 fremstillet i grundlovsforhør for lukkede døre ved Retten i Lyngby, og her blev han varetægtsfængslet i 14 dage.
– Anholdelsen skete på baggrund af de oplysninger, kvinden havde afgivet ved anmeldelsen, som igangsatte godt gedigent politiarbejde, hvor klassisk efterforskning blev kombineret med de moderne IT-muligheder, vi i dag har til rådighed, fortæller politikommissær Henrik Gunst fra Nordsjællands Politi.
Anmeldelsen fik i mandags Nordsjællands Politi til offentligt at søge vidner, og politiet sætter stor pris på de mange indkomne tip.
– Vi har fået mange interessante og konkrete henvendelser på baggrund af vores efterlysning, og det var betryggende at vide, at vi havde flere lovende ledetråde at forfølge, hvis vi skulle løbe ind i en blindgyde. Borgerne skal endelig også fremover videregive information til os, for ofte er det efter henvendelser fra borgerne, at vi får sat skred i vores efterforskning, slutter Henrik Gunst.
Nordsjællands Politi har på nuværende tidspunkt ikke ydereligere kommentarer til sagen.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)