Natten til fredag kl. 01.50 blev en 22-årig mand udsat for et røveriforsøg, da han netop var steget ud af en taxa foran Tivoli Friheden på Skovbrynet i Aarhus. Den 22-årige mand har forklaret til politiet, at han skulle til at gå over fodgængerfeltet, da han blev omringet af 4-5 mænd, der krævede at få hans kontanter. Den toneangivende i gruppen stod med en skarp genstand, og truede med at stikke ham ned, hvis han ikke gav dem sine penge.
Den 22-årige havde svaret, at han ikke havde nogen kontanter, hvorefter mændene sagde, at han i stedet skulle overføre nogle penge til dem på MobilePay. Men da den 22-årige mindede dem om, at han jo i så fald ville have deres telefonnummer, som han kunne videregive til politiet, opgav de deres ærinde, og den 22-årige forlod stedet og gik mod sin bopæl.
Den 22-årige mand beskriver den toneangivende i gruppen som:
- Mellemøstlig af udseende
- 20-25 år
- 175-180 cm høj
- Spinkel af kropsbygning
- Mørk i huden
- Talte dansk med accent
- Var iført en grå hættetrøje og kasket
- Medbragte en skarp genstand – muligvis en kniv
Østjyllands Politi hører gerne fra eventuelle vidner til episoden. Politiet kan kontaktes på telefon 114.
24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.
Vær med til at sikre avisens fremtid
29,-/uge Mindstepris 749,-
Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md. | 19,-/uge Mindstepris 989,-
Min. abonnementsperiode: 1 år – kun 989kr. pr. år Spar 1560 kr. |