Onsdag den 9. september 2020 faldt der dom i en sag ved Retten i Kolding om 112 tilfælde af hæleri af særlig grov beskaffenhed og 4 tilfælde af databedrageri.
Han blev dømt for alle 112 forhold af hæleri af særlig grov karakter. Hæleriet skete i perioden fra den 8. marts 2017 til den 25. oktober 2018 i Fredericia, da den 24-årige mand modtog ca. 1,1 mio. kr. på sin konto, selvom han vidste – eller formodede, at de stammede fra databedrageri. De mange penge, der blev sat ind på den 24-åriges konto, stammede fra tilfælde af databedrageri, som en 29-årig mand blev dømt for i januar i år.
Ud over de mange tilfælde af hæleri blev den 24-årige mand også dømt for fire tilfælde af databedrageri. Databedrageriet skete i marts 2020, hvor den 24-årige optog lån i andre personers navne.
Den 24-årige havde tilstået hæleri- og databedrageri forholdene. Han har endnu ikke taget stilling til, om han vil modtage dommen.
24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.
Vær med til at sikre avisens fremtid
29,-/uge Mindstepris 749,-
Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md. | 19,-/uge Mindstepris 989,-
Min. abonnementsperiode: 1 år – kun 989kr. pr. år Spar 1560 kr. |