Regeringen præsenterer i dag klokken 11.00 det længe ventede ghettoudspil. Det konkrete indhold er hidtil holdt tæt ind til kroppen.
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg har til TV2, således kun ville oplyse, at udspillet “vil få folk spærre øjnene op”.
Forældre skal straffes
Nu kan 24NYT imidlertid afsløre, at et helt centralt punkt i ghettoudspillet bliver en radikal indsats overfor de såkaldte genopdragelsesrejser.
Ifølge de oplysninger som 24NYT er i besiddelse af, vil man for første gang straffe de forældre, der sender deres børn til de lande, hvor de igennem en længere periode skal “af-danskes”, med straf.
Det oplyser helt centrale kilder på Christiansborg til 24NYT her til morgen.
Derved forsøger regeringen altså at slå hårdt ned på det, som anses for et væsentenligt problem i forhold til at integration.
Ved at muliggøre straf over for forældrene, håber de ansvarlige ministre på området således at incitamentet til at droppe genopdragelsesrejserne bliver større.
Der demonstreres allerede
Det forventes at der i dag vil foregå en demonstration tæt på Mjølnerparken. Demonstranterne vil altså udtrykke deres utilfredshed med regerings udspil, inden de kender indholdet af denne.
Det er i dag muligt at tvangsfjerne børn, hvis der er en åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade. Det bør også være muligt at straffe forældre, som sender deres barn på en genopdragelsesrejse, der udsætter barnets sundhed og udvikling for alvorlig fare.
Kommunerne har desuden behov for specialiseret rådgivning i konkrete sager om genopdragelsesrejser, ligesom der er behov for en mere systematisk koordinering for at få børn og unge, som opholder sig i udlandet på genopdragelsesrejse, hjem.
Regeringen foreslår:
• Kriminalisering af forældre, der sender deres børn på genopdragelsesrejse, som udsætter barnets sundhed og udvikling for alvorlig fare. Der foreslås en strafferamme på fængsel indtil 4 år. Ubetinget frihedsstraf skal kunne føre til udvisning uanset længde, og uanset hvor længe udlændingen har boet i Danmark. Alene hvis det med sikkerhed strider imod Danmarks internationale forpligtelser at udvise, skal udvisning undlades
• I videst muligt omfang at give mulighed for at inddrage barnets pas, når der er grund til at antage, at barnet er ved at blive sendt på genopdragelsesrejse i strid med lovgivningen
• Fjerne bestemmelsen om, at barnets opholdstilladelse kan inddrages efter 3 måneders ophold i udlandet (skærpet bortfald i sager om genopdragelsesrejser), så der sendes et klart signal om, at det er forældrene, der skal straffes, og ikke barnet
…
Hvad tror du? Vil det denne gang lykkes regeringen at sætte hårdt ind i ghettoerne, således at integrationen af især muslimske indvandrere for første gang bliver en realitet? Skriv din mening i kommentarfeltet herunder.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)