24NYT MENER: Massepsykosen i danske medier og det sygelige had til Trump

“Fælles, ukritisk og følelsesladet opførsel hos en større gruppe mennesker på én gang typisk som følge af fanatisk religiøs eller politisk propaganda”. Sådan definerer ordbogen ordet ‘massepsykose”, og derfor kan man næppe andet end at konstatere, at lige netop en massepsykose er det, der har ramt de danske statsstøttede medier.

Vi hentyder naturligvis til den måde, som de danske medier beskæftiger sig med den amerikanske præsident, Donald Trump, på.

Sig os engang: Er I blevet komplet vanvittige inde på redaktionerne? Hvad skyldes jeres gemene og irrationelle had til denne mand dog? I opfører jer små pattebørn, der stadig ikke er kommet sig over ikke at have fået deres vilje. Hvad med – én gang for alle – at respektere det valg amerikanerne traf for nu mere end et år siden?

Allerbedst ville det være, hvis man tvangsindlagde samtlige danske chefredaktører og gennemførte et behandlingsforløb med forskellige former for terapi, sådan at de overfor hinanden kunne sætte ord på nogle af de traumer de stadig slås med på daglig basis. Traumer der opstod efter at være tvunget til at erkende, at de og deres tilknyttede “analytikere”, “eksperter” og reportere tog fejl fejl i en grad, man sjældent har set, da de alle som én stod tilbage som komiske klovne, efter resultatet af det seneste præsidentvalg stod klart.

Men i stedet for at dyrke deres terapi i et lukket og beskyttet forum, så fortsætter de danske løgnermedier med deres tilsværtning af Trump i en grad, der vidner om, at det i virkeligheden er deres forsvarsmekanismer, som instinktivt styrer nyhedsdækningen.

Hvis der dog blot fandtes en måde, hvorpå man kunne følge hver enkelt mediestøttekrone, der som bekendt tvangsindkræves i dette land, så skulle det være interessant for os andre at se hvor man penge, der det sidste år er brugt på den perfide devaluering af Trump, som på ingen måde tyder på er aftagende.

Vi har altså en situation nu, som står i total modsætning til de otte år inden Trump, hvor Barak Hussein Obama var udsat for en nærmest kritikløs idealisering i samtlige danske medier.

I disse timer kører en historie på DR. Hos DR er det lykkedes en journalist at finde en “ekspert” (en betegnelse DR altid er utrolig gavmilde med at tildele dem, som bekræfter DRs dagsorden), og “ekspertens” har  – meget overraskende – ikke meget pænt at sige om Trump.

Det er der kommet en artikel ud af med følgende overskræft: Ekspert: Trumps brug af øgenavne vidner om grundlæggende inkompetence”.

DRs ekspert er i dagens anledning lektor i kommunikation, og hvem er mere oplagt end en sådan til at gennemføre analyser, der vedrører præsidentembedet? Ganske få, tænker De sikkert. Og De bliver måske stærkere i troen after at have læst følgende råd fra hr. Lektor, der her udtaler sig om “øgenavne”:

“Når man er præsident, skal man prøve at forene landet og ikke repræsentere den gruppe, som fik én ind.”

Hos BT blev læserne i går beriget med en artikel,  under overskriften “Forfatter kalder Trump en dårlig far, en elendig ægtemand – og beskriver et bizart ritual før sengetid”. 

Den pågældende forfatter er manden bag den meget omtalte bog, der netop er udkommet, og som efter sigende består af en nærmest endeløs bunke af anklager mod præsidenten.

Om denne bog skrev erhvervsmanden Asger Aamund i går: “Bogen om Trump bliver totalt jordet af kritikerne i USA. Selv Trumps dødsfjender, CNN, New York Times og Washington Post er negative. Det skriver danske medier intet om. National Review skriver om bogen : ” ord kan ikke beskrive, hvor dum og og ondsindet den er “.”

En oplysning man vist skal lede længe efter i danske medier, ik’ sandt?

I en anden artikel, som BT  også udgav i går, citerede man en psykiatriprofessor, som meget bekymrende kunne fortælle at; “…hun aldrig i sin karriere har oplevet en magthaver, som er så farlig. Hun mener sågar, at han er en trussel for hele menneskeheden.”

Professoren bygger sin diagnosticere på iagttagelser, hun har gjort sig “på afstand”.

De såkaldte “borgerlige aviser” er ikke et hak bedre mht. deres besættelse af  Trump.

Imens – og iøvrigt meget afslørende –  oplever man et nærmest totalt fravær af omtale af den skandale, der i skrivende stund ruller for fulde gardiner, og som mere end tyder på, at hr. og fru Clinton har svindlet og bedraget for astronomiske beløb.

Den danske statsstøttede presse befinder sig i en tragikomisk tilstand af massepsykose, og taberne er de læsere og seere, som dagligt fyldes med deres ikke-nyheder: Historier, som du har set og læst alene ved at bemærke overskriften og emnet, fordi du med 99% sikkerhed har gættet både vinklen og konklusionen på artikler og indslag.

Vorherre Bevares!

24MENER: Afskaf mediestøtten og lad os se, hvor længe de danske aviser og TV-stationer overlever, hvis deres bundlinje udelukkende afhænger af at producere, noget som danskern eer villige til frivilligt at betale for.

Støt i stedet den frie og uafhængige presse, som ikke har snablen dybt begravet i kassen med tvangsinddrevne skattekroner.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)