30 000 DØDSOFRE FOR BYGGESJUSK

Af Asger Aamund. Udgivet på aamund.dk

I højrisikogruppen for jordskælvskatastrofer ligger Tyrkiet i spidsen for superligaen. Fra græsk og romersk oldtid op gennem den byzantinske periode og til i dag er landet blevet hærget af en uendelig række jordskælv med forfærdende tab af liv og ejendom. Alene fra den store katastrofe i 1939 med 30 000 dødsofre til nu har der været 12  skælv på 7 eller derover på Richterskalaen plus en lang række mindre, der dog også har krævet menneskeliv og bygningsskader. Mandag den 6. februar slog naturen til igen, denne gang med en ’double whammy’ i form af to rystelser, der tidsmæssigt indtraf tæt på hinanden og med en styrke på henholdsvis 7,7 og 7,8 på skalaen. Vi er ikke færdige med at tælle døde, men antallet anslås til at blive mere end 30 000 omkomne for katastrofen. 

Præsident Erdogan er på valg i maj og har som alle politikere travlt med at finde syndebukke, der kan gøres ansvarlige for tragedien uden at skylden placeres på ham selv. Foreløbigt har man anholdt 12 entreprenører i forbindelse med de mange sammenstyrtede bygninger. Erdogan har også skyndt sig at oprette efterforskningskontorer i alle ti tyrkiske provinser med det formål at efterforske kriminelle aktiviteter, der har ført til katastrofens omfang. Det er blevet forbudt for pressen at kritisere hjælpearbejdet og offentligt at drage Erdogan til ansvar for fejl og mangler. Det bliver imidlertid ikke nemt for Erdogan at holde låget lukket på skraldespanden. Ved den sidste store jordskælvskatastrofe i 1999 med 7000 dødsofre rejste medierne en proteststorm mod politikere og embedsværk, som de med rette beskyldte for at have faciliteret omgåelse af bygningsreglementet, der kræver, at nyopførte højhuse sikres mod sammenstyrtning ved jordskælv. Det syntes entreprenørerne bliver for dyrt. Det går ud over profitten. I stedet fik byggebranchen overtalt politikere og myndigheder til at udstede dispensationer fra byggereglementet, så kravene om kvalitetsstål og prima beton i byggeriet kan erstattes med billige produkter. En del af disse aktioner blev endda lovliggjort gennem udstedelsen af attester, der gav  entreprenørerne en såkaldt ’byggeamnesti’, der betød frit valg af materialer.

LÆS OGSÅ:  MONKEY BUSINESS

Denne massive skandale, der i mange år har været normen i tyrkisk byggeri blev efter jordskælvet i 1999 eksponeret af medierne, der endnu havde den pressefrihed, som Erdogan senere har inddraget. Efter den voldsomme kritik lovede politikerne bod og bedring. Der blev således indført en jordskælvsskat , hvor provenuet skulle anvendes til at påse, at byggereglementet blev overholdt, så man i fremtiden kunne undgå massesammenstyrtningen af huse, når skælvene indtraf. Præsident Erdogan var Istanbuls borgmester i perioden 1994-98. Han blev i 2003 valgt til premierminister og fra 2014 præsident. Det er utænkeligt, at Erdogan med sin mangeårige  centrale placering i tyrkisk politik ikke har kendt til den omfattende korruption og svindel i byggebranchen, som nu har resulteret i den værste jordskælvskatastrofe i Tyrkiets historie. Han er nu reel enehersker i landet og kan ikke drages  til ansvar for noget som helst, men vælgerne kan i maj stemme ham væk fra præsidentposten. Med mindre Erdogan har lært  af Stalins vise ord: ” Ved et parlamentsvalg er det ikke så vigtigt, hvem, der stemmer. Det er mere vigtigt, hvem, der tæller stemmerne op”! 

Kritiske røster dukker nu alligevel op fra nær og fjern.Til BBC udtaler University College i London, at nok var jordskælvet kraftigt, men ikke nok til at bringe velkonstruerede bygninger ned. Og det vil sige konstruktioner der – ligesom i Japan – hviler på god og dyb pilotering, som er forsynet med fleksibel isolering, så rystelserne  forbliver i piloteringen og ikke forplanter sig fuldt ud opad i bygningskonstruktionen, hvis kerne er en kvalitetsstålramme og moderne betonelementer. Det sker ikke i Tyrkiet. I 2021 udarbejdede det tyrkiske parlament en rapport, der påviste, at næsten 80 procent af alle landets bygninger er sårbare over for jordskælv. Direktør Candan fra Ankaras arkitektforening udtaler, at byggebranchen er en ren pengemaskine, og oppositionspolitikeren Kemal Kilicdaroglu siger, at byggesjusk er årsagen til den omfattende tragedie, og at Tyrkiet intet har lært af fortidens byggesynder.

LÆS OGSÅ:  LIVET OG DØDEN I MORS MAVE

Efter jordskælvet i 1999 kunne dagbladet Hürriyet berette, at en række entreprenører, der var sigtet for strafbar forsømmelighed, nu var blevet tildelt generel amnesti.  Og sådan går det nok også denne gang, når først støvet har lagt sig. Ifølge Oktay Ikinci fra det tyrkiske arkitektforbund ved man udmærket, hvordan man bygger med jordskælvssikring. ” Det er noget af det første, arkitekter og ingeniører lærer på universitetet”, siger han: ” Det er bare ikke sådan, vi bygger!”. Det koster faktisk ikke alverden at jordskælvssikre. Ifølge det franske byggeinstitut CSTB taler vi om en fordyrelse på mellem én og fem procent, men det er åbenbart for meget for tyrkiske entreprenører og deres politiske pampervenner. For mange mennesker har for mange hænder i for mange kagedåser. Det tyder ikke på forandring og nye tider i Erdogans Tyrkiet. 

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)