I år er det 30 år siden, at det første produkt med aloe vera blev lanceret i Danmark – og lige siden er planten blevet brugt på alt fra solskoldninger til brandsår. Læs fire overraskende måder, du kan bruge aloe vera på.
Den pynter i vindueskarmen – og så virker den mod både solskoldninger og beskadiget hud. De fleste kender til virkningen af den effektive aloe vera-plante, men få ved, at det var en dansker, der for tre årtier siden hentede planten med hjem til Danmark fra Australien.
– Da jeg i starten introducerede folk til aloe vera, blev jeg altid mødt med ”aloe-hvad?” I dag ved alle vist, hvad det er. Det er helt vildt, så populært det er blevet, og det skyldes jo uden tvivl, at det har dokumenterede effekter, fortæller Jesper Hummeluhr, der med firmaet Avivir lancerede de første produkter med aloe vera på det danske marked for præcis 30 år siden.
En af de mest kendte måder at bruge aloe vera på er at smøre gelen på solskoldninger. Men faktisk kan aloe vera bruges på mange andre måder – til stor overraskelse for nogen.
– I aloe vera findes acemannan, der er en polysakkarid, som virker på en lang række gener i kroppen. Det gælder både i huden og inde i kroppen, hvor acemannan styrker immunforsvaret. Mange tænker måske, at det kun virker på solforbrændinger, men der er virkelig mange gode effekter ved aloe vera-planten. Det er bare afgørende, at koncentrationen af aloe vera i produktet er høj nok, og at det indeholder nok acemannan, fortæller Jesper Hummeluhr.
Fire– måske overraskende – måder at bruge aloe vera:
1. Få bedre fordøjelse
Det kan være godt for din fordøjelse at drikke aloe vera. I 2018 viste en gennemgang af tre studier, at aloe vera hjælper med at regulere pH-værdien i maven, og derfor kan Aloe vera også virke på sure opstød og for meget mavesyre.
2. Bliv fri for rynker
Det er ikke kun solbrændt hud, som aloe vera virker på. Også ubeskadiget hud kan have gavn af plantens helende egenskaber. Et studie fra 2015 viser, at indtagelse af aloe vera kan mindske fine linjer i ansigtet, fordi det øger kollagenproduktionen, som netop hjælper med at holde huden ung.
3. Få sundere gummer
I et andet studie fra 2015 fandt en række forskere ud af, at aloe vera-tandpasta kan give bedre mundsundhed. Aloe vera kan nemlig afbalancere baktier i munden, der ellers kan føre til hulrum i tandkødet. Aloe vera modvirker desuden hævelser og ømhed i tandkødet og er derfor godt til sarte gummer.
4. Fremskynd sårhelingen
Aloe vera kan fremskynde helingsprocessen på sår, rifter og brandmærker. Det slog en gennemgang af en lang række studier fast i 2015. Det skyldes det høje indhold af polysakkarider, som øger kollagenproduktionen i sårene, som i sidste ende får sår til at hele hurtigere.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)