47-årig filmede børn, mens de var i bad: Her er straffen

Et nævningeting ved Retten i Roskilde har netop idømt en 47-årig mand fængsel i 3 år og 6 måneder i en sag, der omhandler et meget stort antal seksuelle krænkelser af mindreårige børn.

 

 

En 47-årig mand er i dag blevet idømt fængsel i 3 år og 6 måneder som straf for et meget stort antal seksuelle krænkelser af mindreårige børn siden 2011 samt besiddelse og videregivelse af film og billeder med børnepornografisk materiale.

Anklagemyndigheden havde i forbindelse med proceduren nedlagt påstand om forvaring som straf i sagen.

– Nævningetinget har idømt fængselsstraf og er dermed gået mod lægernes anbefaling om forvaring. Jeg er dog tilfreds med, at han er blevet dømt og har fået en længere fængselsstraf og dermed også er blevet stoppet. Nu skal dommen nærlæses og især begrundelsen, og så må statsadvokaten vurdere, om sagen skal ankes, siger senioranklager Lise M. Frandsen fra anklagemyndigheden hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Anklagemyndigheden rejste i maj 2022 tiltale mod den 47-årige, der i forbindelse med retsmøderne i sensommeren erklærede sig skyldig i langt de fleste tiltalepunkter, der omhandlede voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, blufærdighedskrænkelse af 11 mindreårige piger ved berøringer, blufærdighedskrænkelse over for 31 børn, der i forskellige badesituationer blev filmet eller fotograferet, samt besiddelse og distribution af børnepornografisk materiale.

Krænkelserne er sket over en årrække siden 2011, og den nu dømte blev anholdt i april 2021 og har siden været varetægtsfængslet, mens politiet efterforskede mistankegrundlaget, hvor der også var spor til udlandet.

Den 47-årige mand var ikke tidligere var straffet af betydning for denne sag og forblev frihedsberøvet efter dommen.

Få 24NYT LEVERET GRATIS PÅ MAIL

Du kan altid afmelde dig både nyhedsmail og samtykke. Vi deler ikke din email-adresse med andre. Nyhedsmailen kan af og til indeholde reklame. Når du tilmelder dig her, accepteres disse vilkår.

24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.

Vær med til at sikre avisens fremtid

29,-/uge

Mindstepris 749,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md.

19,-/uge

Mindstepris 989,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 1 år –  kun 989kr. pr. år

Spar 1560 kr.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)