48-årig dømt for voldeligt røveri

En 48-årig somalisk statsborger er blevet idømt ti måneders ubetinget fængsel og har modtaget en advarsel om udvisning, efter han blev kendt skyldig i røveri mod en 33-årig mand.

 

Røveriet fandt sted i august 2017 i en lejlighed på Nørregade i Aarhus C, hvor den 48-årige og den 33-årige var med i et selskab, der også inkluderede en 34-årig mand. Mændene havde været i byen sammen og sad nu sammen i lejligheden, hvor den 34-årige og den 48-årige pludseligt blev aggressive og truende overfor den 33-årige.

De to mænd forlangte at få den 33-åriges mobiltelefon og hævekort, og han fik blandt andet et slag i ansigtet. Den 34-årige truede med en kniv, som han ramte den 33-årige i hånden med. Da den 33-årige forsøgte at flygte, løb mændene efter ham og hev ham ned fra den port, han forsøgte at klatre over. Herefter sparkede og slog den 34-årige ham flere gange. Den 33-årige slap dog fra overfaldet uden alvorlige skader.

34-årig anholdt kort efter

Efter overfaldet kontaktede den 33-årige politiet, og da han kendte identiteten på den 34-årige, fik politiet hurtigt fat i den ene gerningsmand. Han blev sidste år idømt fængsel i et år og tre måneder. I forbindelse med afhøringerne af den 34-årige kom navnet på den 48-årige medgerningsmand frem. Han blev derfor også sigtet for røveriet, som han altså nu har fået dom for.

I retten blev den 48-årige udover røveriet også dømt for at have medvirket til overfaldet, da den 33-årige forsøgte at flygte.

”Selvom den tiltalte ikke deltog fysisk i overfaldet, fandt retten ham alligevel skyldig i medvirken til overfaldet, fordi han så på og ikke greb ind undervejs. Jeg havde anmodet, at den 48-årige blev udvist, men overordnet set er jeg tilfreds med, at han fik en længere ubetinget fængselsstraf for sin anpart i røveriet, ” siger specialanklager Jan Østergaard.

Den 48-årige nægtede sig skyldig. Han modtog dommen.

Få 24NYT LEVERET GRATIS PÅ MAIL

Du kan altid afmelde dig både nyhedsmail og samtykke. Vi deler ikke din email-adresse med andre. Nyhedsmailen kan af og til indeholde reklame. Når du tilmelder dig her, accepteres disse vilkår.

24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.

Vær med til at sikre avisens fremtid

29,-/uge

Mindstepris 749,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md.

19,-/uge

Mindstepris 989,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 1 år –  kun 989kr. pr. år

Spar 1560 kr.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)