Manden blev også dømt for besiddelse af en stor mængde børneporno. Ud over fængselsstraffen fik den 39-årige desuden forbud mod at have kontakt med børn og unge under 18 år i en periode på fem år.
En 39-årig mand fra Haderslev blev mandag ved en domsmandsret ved Retten i Sønderborg idømt to et halvt års ubetinget fængsel i en sag om andet seksuelt forhold end samleje med en pige under 12 år, blufærdighedskrænkelse mod barnet samt besiddelse af en omfattende mængde børneporno.
Ud over fængselsstraffen fik den 39-årige desuden forbud mod at have kontakt med børn og unge under 18 år i en periode på fem år.
Overgrebene mod pigen fandt sted i Haderslev i løbet af 2019, hvor hun var 5 – 6 år.
Den 39-årige blev anholdt den 18. oktober 2019 og har været varetægtsfængslet lige siden.
Stor mængde børneporno
I forbindelse med anholdelsen ransagede Syd- og Sønderjyllands Politi den 39-åriges bopæl, hvor betjentene beslaglagde 9.700 børnepornografiske billeder og 4.500 videosekvenser med børneporno. Her var der også materiale med den forurettede.
Den 39-årige har under sagen erkendt besiddelse af børneporno, men nægtet de øvrige forhold.
Den tiltalte blev dømt i henhold til anklageskriftet, ligesom retten også fulgte anklagemyndighedens strafpåstand. Den 39-årige begyndte afsoningen med det samme.
Tilfreds med dommen
Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi er tilfreds med dommen.
– Vi er tilfredse med, at retten har dømt den 39-årige i fuldt omfang, ligesom retten har vurderet, at han ikke skal have kontakt med børn og unge under 18 år i den femårige periode, siger anklagerfuldmægtig Jens Lang Rask fra anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi.
24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.
Vær med til at sikre avisens fremtid
29,-/uge Mindstepris 749,-
Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md. | 19,-/uge Mindstepris 989,-
Min. abonnementsperiode: 1 år – kun 989kr. pr. år Spar 1560 kr. |
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)