Sigtet for ikke at gå i isolation

En 36-årig mand fra Nakskov blev i tirsdags sigtet for overtrædelse af sundhedsloven. Han ankom tirsdag aften til Rødbyhavn med færgen fra Tyskland, og ved indrejsekontrollen kunne politiets udlændingekontrolafdeling konstatere, at han også var indrejst og kontrolleret mandag aften, og at han her var vejledt om at gå i selvisolation. Det havde han tydeligvis ikke overholdt, og den 36-årige står nu til en bøde på 3.500 kroner for overtrædelsen.